Justin Bieber annoncerer ny single på Instagram: ‘Friends’ er ude torsdag

Justin Bieber annoncerer ny single på Instagram: ‘Friends’ er ude torsdag
Foto: Mat Hayward/Getty Images

Lige nu er Justin Biebers Instagram-profil plastret til med sort/hvid billeder af to fugle og den gule titel ‘Friends’. Billedteksten siger: »Ny musik. Torsdag middag«.

Som det fremgår af billedet, er nummeret et samarbejde mellem Bieber og producer og sangskriver Bloodpop, tidligere kendt som Blood Diamond. Bloodpop står bag et hav af remixes og co-produktioner med blandt andet Madonna, Major Lazer, Britney Spears, Lady Gaga og Mø, og han er også manden bag flere af numrene på Justin Biebers seneste album ‘Purpose’ – heriblandt storhittet ‘Sorry’.

Selv om Bieber i det seneste år har medvirket på en række numre, for eksempel David Guettas ‘2U’ og en lille sang ved navn ‘Despacito’, bliver ‘Friends’ hans første soloudspil siden ‘Purpose’. Han har turneret de seneste to år med albummet (med både koncerter i Aarhus og København), og var for nylig nødt til at aflyse turnéens sidste 14 koncerter; endnu en tilføjelse til rækken af hændelser, der har fået folk til at stille spørgsmålstegn ved, om Bieber måske har kørt sig selv lidt for hårdt.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

New music. Thursday noon

Et opslag delt af Justin Bieber (@justinbieber) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af