Medlemmer fra Bon Iver og The National dukker op på kommende album fra Mouse on Mars

Medlemmer fra Bon Iver og The National dukker op på kommende album fra Mouse on Mars
Justin Vernon fra Bon Iver.

Den tyske IDM-duo Mouse on Mars er langt fra branchens største navn, men mange store musikere har fået øjnene op for deres skæve elektroniske grooves. Tidligere har de samarbejdet med blandt andet Modeselektor og Mark E. Smith fra The Fall, og nu har de annonceret, at deres næste album, ‘Dimensional People’, har features fra Justin Vernon fra Bon Iver, Aaron og Bryce Dessner fra The National og Zach Condon fra Beirut.

Mouse on Mars optrådte med to koncerter på sidste års udgave af Haven, der var arrangeret delvist af Dessner-brødrene, og til festivalen optrådte også The National og Bon Iver. Ifølge Mouse on Mars kommer ‘Dimensional People’ til at byde på flere features end de, der allerede er annonceret, så måske hiver de yderligere af navnene fra sidste års Haven-plakat med på det kommende album. Tracklisten er klar, men der er intet ord om, hvor vi kan forvente, at Vernon, Condon eller Dessner-brødrene optræder.

Trackliste for ‘Dimensional People’:
01. ‘Dimensional People Part I’
02. ‘Dimensional People Part II’
03. ‘Dimensional People Part III’
04. ‘Foul Mouth’
05. ‘Aviation’
06. ‘Parliament Of Aliens Part I’
07. ‘Daylight’
08. ‘Tear To My Eye’
09. ‘Parliament Of Aliens Part II’
10. ‘Parliament Of Aliens Part III’
11. ‘Résumé’
12. ‘Sidney In A Cup’

‘Dimensional People’ bliver udgivet den 13. april via Thrill Jockey.

Læs også: The National og Bon Iver slår pjalterne sammen – se dem spille i irsk operahus