Se den syrede video til Calvin Harris’ nye single med PartyNextDoor

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sidste år overraskede Calvin Harris ved at gå væk fra den vanlige housemusik, han ellers var kendt for, til fordel for en funkorienteret lyd på albummet ‘Funk Wav Bounces vol. 1’. På dette album fandt man blandt andet nummeret ‘Cash Out’, hvor PartyNextDoor, Schoolboy Q og DRAM var gæster.

Nu har Calvin Harris og PartyNextDoor slået sig sammen endnu en gang på nummeret ‘Nuh Ready Nuh Ready’. Nummeret går væk fra funk til fordel for en mere elektronisk lyd. Vi har dog heller ikke at gøre med den housemusik, der gjorde Harris til en verdensstjerne i starten af årtiet.

Lyden på det nye nummer er mest den af UK Garage, som man kender den fra genrens største navne såsom Disclosure og Naughty Boy. PartyNextDoor leverer sin vokal med en jamaicansk accent, der føles sært påtaget til trods for, at han selv er halvt jamaicansk. Sangens billedside er samtidig mærkbart psykedelisk, så det er altså ret svært at hitte ud af, hvad Calvin Harris’ nye stil er for en.

Læs anmeldelse: Calvin Harris ‘Funk Wav Bounces vol. 1’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af