Agentfilm med overskud – se 'Kingsman: The Golden Circle' på C More her

XXXTentacion og Trippie Redd slutter fred: »Jeg elsker dig, bro«

XXXTentacion og Trippie Redd slutter fred: »Jeg elsker dig, bro«
Trippie Redd.

Hvis du ikke har fulgt med i Soundcloud-rapmiljøets beef-historik, så er her en kort opsummering her: XXXTentacion er sur på Drake, fordi han stjal ‘Look At Me!’-flowet til sin sang ‘KMT’. Derefter var XXXTentacions ‘Fuck Love’-samarbejdspartner Trippie Redd i studiet med Drake, hvilket måske/måske ikke irriterede XXX.

En af dem, der tog det som et udtryk for illoyalitet, var rapperen 6ix9ine, der angreb Trippie Redd for at have samarbejdet med Drake.

6ix9ine og Trippie Redd har tidligere samarbejdet på hittet ‘Poles1469’, men siden har Trippie distanceret sig fra den tidligere ven, fordi han fandt ud af, at 6ix9ine er dømt for seksuel omgang med en mindreårig. Han sagde, at det var et »uheld«, han havde promoveret 6ix9ine, og at han ikke vil »promovere pædofile«.

Siden har 6ix9ine og Trippie skændtes flittigt over sociale medier, og på en eller anden måde er beefen altså spildt over på XXXTentacion (detaljerne bliver lidt mudrede her.)

Det kulminerede i, at XXXTentacion ‘banlyste’ Trippie Redd fra Florida, hvorefter Trippie Redd kaldte XXX en »pussy«. Senest hang XXXTentacion ud med 6ix9ine – måske som en provokation mod Trippie?

Meget forvirrende og ret så småligt med andre ord, hvilket gør det endnu mere fint, at XXXTentacion til en koncert i weekenden sagde, at han »elsker Trippie Redd« uanset, hvad denne synes om ham.

Det må have rørt Trippie, der postede en video af XXXTentacions optræden på sin Instagram og blandt andet skrev: »Jeg elsker også dig, bro. Det kræver en rigtig mand at tale om det her og virkelig sige undskyld (…) husk, at jeg altid er på din side, undskyld for alt jeg har sagt, jeg hader dig ikke«.

Hurra! Fred! (Foreløbig….)

Læs anmeldelse: XXXTentacion sprænger hiphopgenren i tusind stykker på ‘?’

Læs også: Hvordan dækker man en voldsforbryder? XXXTentacion er et etisk dilemma for medierne

Advertisement