Se Björks første tv-optræden i otte år – et tropisk univers af tværfløjter og vilde kostumer

Der var ikke sparet på noget, da Björk i går indtog de skrå brædder hos ’Later With Jools Holland’. Her gav den islandske sangerinde en veloplagt version af ’Utopia’-sangen ’Courtship’ samt ’Debut’-klassikeren ’The Anchor Song’ fra 1993.

Optrædenen, der var Björks første tv-performance i otte år, var naturligvis i Björks ånd med alt, det indebærer af vilde kostumer, excentrisk indlevelse og en helstøbt sceneopsætning, hvor planter og blomster spirede om ørerne på ensemblet. Trods den smukke liveversion kunne man dog under ’The Anchor Song’ godt savne den charmerende skævhed fra den oprindelige versions orkestrering, der er svær at gengive i de flydende fløjteharmonier.

Se Björk levere ‘Courtship’ i toppen og ‘The Anchor Song’ herunder.

Björk kan opleves på dette års NorthSide.

Læs også: Her er de 10 største overraskelser i NorthSides spilleplan