Pusha-T, Kanye West, Kids See Ghosts og nu altså Nas.
Kanye har domineret de seneste uger med én ny udgivelse hver fredag, og nu følger en af de mest uventede i form af ‘Nasir’ med New York-legenden Nas. For mens Kanye tit har samarbejdet med Pusha-T og Kid Cudi har det været sværere at forestille sig, hvordan Chicago-produceren skulle samarbejde med rapperen bag 90’er-klassikere som ‘Illmatic’ og ‘It Was Written’.
De har godt nok lavet musik sammen før. Blandt andet i 2005 på ‘We Major’ fra Kanyes ‘Late Registration’ og på et par sange fra Nas’ 2006-album ‘Hip Hop Is Dead’, som Kanye producerede.
Men et helt album er en anden sag, og der er mange spørgsmål: Går Kanye all in på boom bap-beats, eller bevæger Nas’ sig nærmere Kanyes progressive soulsample-lyd? Eller laver de måske endda et nyt ‘Yeezus‘ – Nas er jo trods alt kendt for sine stærke politiske tekster?
Nu er albummet blevet præsenteret. Ikke ved et lejrbål som Kanyes egne album de seneste uger, men under Queensboro Bridge i New York. Med både Manhattans skyskrabere og de ikoniske Queensbridge-boligbyggerier, som Nas’ kommer fra, som backdrop.
Livestreamen ligger på Youtube, officielt uploadet af Nas’ pladeselskab Mass Appeal, og vi har lyttet hele morgenen og nedfældet vores første tanker. En fuld anmeldelse følger i næste uge.
Bemærk: Nogle af sangene i streamen hakker lidt, bliver spillet flere gange og bliver afbrudt.
Bemærk også: Vi har taget udgangspunkt i Kanyes trackliste til albummet fra tidligere på ugen. Det er dog ret sandsynligt, at dette ikke er den endelige sekvensering, og det kan vise sig, at titlerne er placeret forkert i nedenstående.
1. ‘Everything’
I streamen bliver ‘Everything’ spillet delvist som det første nummer og delvist mod slutningen. Det er en ret storladen sang med både Kanye og The-Dream på omkvædet og linjer som »dark boy don’t you cry / there’s too much life left in those eyes«.
Nas rapper i et ret konventionelt flow over et ret underspillet beat – det her er solidt, og Kanye og The-Dream giver Nas måske lidt rutineprægede præstation et episk skær.
Faktisk føles hele den maksimalistiske opbygning i det hele taget mere som Kanye end Nas: Forhåbentlig drukner New York-rapperen ikke i produktionerne på sit eget album.
2. ‘Adam & Eve’
»Escobar season begins«, lød det i starten af lyttefesten, og ‘Adam & Eve’ er et tegn på, at Nas Escobar rent faktisk er tilbage.
Dét alias hentyder selvfølgelig til Nas’ mafioso-alter ego, som han opfandt til 1996-albummet ‘It Was Written’. Og her rapper han igen om at bruge penge i titusinder på casino og spise rigatoni, mens han citerer ‘Godfather’ (»you broke my heart, Fredo«).
Nas Escobars tilbagevenden var nok det sidste, man lige havde regnet med – men hvad skal man ellers rappe over, når Kanye laver et klaver- og stemmesample-baseret beat, der lyder som halvt spaghetti-western halvt mafiafilm-montage?
Det her er ret så uventet, ret så fantastisk og nærmest det modsatte af den første sang, jeg hørte. Nu er jeg hooked.
3. ‘Simple Things’
Den her linje er lidt spøjs, hva’: »Never sold a record for the beat, it’s my verses they purchased / without production, I’m worthless, but I’m more than the surface«.
Altså indrømmer Nas, at han ikke har haft specielt gode beats i lang tid? Eller siger han i virkeligheden, at han slet ikke har brug for gode beats?
‘Simple Things’ lyder i hvert fald som en produktion, man godt kan ignorere for at fokusere på Nas’ vers. For det her magelige, behagelige beat, lyder som at synke ned i en lidt for blød sofa. Og faktisk er New York-rapperens småsnakkende flow heller ikke ligefrem det mest fascinerende.
Ifølge Genius bliver det her lukkesangen på den endelige trackliste, og som sådan kan den fungere fint nok som en slags behagelig afrunding. Men sindsoprivende spændende er det ikke.
4. ‘Not For Radio’
Nu sker der noget! Alle mand op af sæderne! Fanfarer, marcherende trommer, sørgmodigt kor: ‘Not For Radio’ lyder som en hær af hiphopkrigere, der drager afsted mod natten med fakler i hænderne.
Hvis ‘Adam & Eve’ nikkede til ‘It Was Written’-mafiarap, er det her episk som Nas’ ‘Hate Me Now’ fra 1999 med Puff Daddy. Dén sang havde en musikvideo med både tigere og en korsfæstet Nas, og det siger måske alt om ambitionsniveauet.
Nas svigter ikke beatet og lyder lyslevende, når han rapper om sorte egyptiske guder, JFK, colombiansk kokain, Reagans (påståede) alzheimers og Fox News i en virtuos blanding af afrocentrisk historiefortælling og kompleks konspirationsteori. Og, nå ja: 070 Shake, et af højdepunkterne på Kanyes ’Ye’-album, dukker op med et stærkt omkvæd (»I think they scared of us!«).
Er det her for meget? Måske. Men det er også bare fedt at se den ellers ikke så spektakulære Nas følge sine mest maksimalistiske impulser med Kanye.
5. ‘Cops’
Den her sang er stressende. Og det er faktisk en kompliment.
For ‘Cops’ handler om politiet, der jagter sorte mennesker i USA, og sangens minimale, 80’er-agtige beat og dets hektiske Slick Rick-stemmesample (»the cops shot the kid!«) skaber præcis forfølgelsesjagtens paranoia.
På en måde kunne det her være noget fra Nas’ ’Streets Disciple’-album, hvor han også lavede en række konceptsange og samfundskritiske tracks over meget radiofjendtlige oldschool-beats. Her får vi dog det tvist, at Kanye i anden halvdel dukker op med et stærkt vers og derefter går lidt i ‘Yeezus’-mode, hvilket løfter sangen. Det her er et ret effektivt, nærmest brutalt nummer.
6. ‘I Can Explain’
Kanye genopliver dancehall-stemmerne fra G.O.O.D. Music-sangen ’Mercy’ fra 2012 og tilføjer et excentrisk beat: Marcherende, dunkende trommer og en række samples, der flyder sammen. Er det her beat lidt for ambitiøst til Nas’ konservative flow?
Der sker mange ting, og lydmæssigt er det her måske det mest spændende nummer indtil videre. Men ved første lyt lyder det ikke som det mest naturlige beat til Nas. Han rapper nærmest som om, han ikke hører beatet samtidig.
7. ‘Bonjour’
Et hyggeligt beat med Sinatra-casino-lounge-stemning – men uden den kant, der var på ‘Adam & Eve’. Nas fortæller om det gode liv – ligesom på seneste ’Life Is Good’-album. Han rapper blandt andet om at spise polenta, så ja, nu ved vi i hvert fald, at Nas er nede med majsgrød.
Intet galt i den her sang, og intet galt i, at Nas’ nyder livet. Gud ved, at han har fortjent det. Men kunne han ikke bare have lavet et Instagram-post om den polenta i stedet for at lave et helt ferierap-nummer?
I livestreamen spillede Nas efter ‘Bonjour’ en del sange en ekstra gang – højdepunktet ‘Adam & Eve’ blev endda rullet ud hele tre gange og lød lige stærk hver gang. Generelt virker det som om, Kanye og Nas har ramt en del uventede højdepunkter, men samtidig også lavet et par sange på autopilot.
Det bliver spændende at se den endelige trackliste og lade sangene synke ordentligt ind – for måske giver numre som det hektiske ‘Cops’ og det magelige ‘Bonjour’ bedre mening, når albummet har fundet sin rette kontekst. Indtil videre kan vi dog konstatere, at ‘Nasir’ er et spændende lyt – oftest i hvert fald.
Læs anmeldelse: Kanye West ‘Ye’