Ekskæreste anklager Nicki Minaj for knivstikkeri – hævder han var døden nær

Ekskæreste anklager Nicki Minaj for knivstikkeri – hævder han var døden nær
Nicki Minaj. (Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

Nicki Minaj var sammen med ekskæresten Safaree i 14 år, men siden de to rapperes brud i 2014 har der været sendt en del anklager frem og tilbage. Men der er intet, der overgår det, Safaree nu hævder.

»Kan du huske den nat, du skar mig, og jeg næsten døde«, skriver Safaree blandt andet på Twitter. »Jeg var nødt til at lyve over for politiet og sige, at jeg havde forsøgt at begå selvmord, så de ikke smed dig i fængsel«.

Det er uklart, om historien og anklagen har noget at gøre med Nicki Minajs nye album ‘Queen’, men Safaree har for kort tid siden fortalt, at kærlighedssangen ‘Come See About Me’ fra det album fik ham til at græde.

Nicki Minaj har desuden rappet om, at hun har skåret en kæreste på sangen ‘Bed of Lies’ fra 2014-albummmet ‘The Pinkprint’. »I could tell you lying, get the fuck out, don’t yell at me / I ain’t mean to cut you, I ain’t wanna catch a felony«, lød det her.

Nicki Minaj ser dog ikke ud til at være alt for stresset over Safaree. Hun har netop udsendt et eget tweet, hvor hun anklager ekskæresten for at stjæle hendes kreditkort. Og så har hun den her hilsen: »God will strike you down & more for lying. Ha!«

Yikes.

Læs også: Nicki Minajs ‘Barbie Dreams har lige kastreret din yndlingsrapper

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af