Post Malones måde at lave musik på er den mest chill nogensinde

Post Malones måde at lave musik på er den mest chill nogensinde
Post Malone på den røde løber til American Music Awards. (Foto: Kevork Djansezian/Getty Images)

I nat blev årets American Music Awards uddelt, og udover at vinde to priser tog Post Malone også seriøse kegler med sit lyseblå country-outfit.

Inden ceremonien blev Post fanget til kort interview på den røde løber, hvor han blandt andet svarer på, om han nogensinde kommer til at lave et countryalbum.

Det bedste citat kommer dog, når en af de to interviewere spørger om den proces, der ligger bag tilblivelsen af Post Malones musik. Der er noget med ‘kreativitet’ og ‘at skabe’, men Post disker op med det mest chill svar, man overhovedet kan forestille sig:

»Jeg sidder egentligt bare i studiet hele dagen og drikker øl, og hver gang der dukker noget op, så optager vi det«, siger han henslængt.

Jah, havde man egentligt regnet med andet?

Post Malone afslørede i går, at han giver koncert i Danmark i 2019.

Læs også: De bedst klædte til American Music Awards – og Post Malones vilde specialdesignede Gucci-jakke

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af