Breakin’ Sound-navnet Selma Judith har fået titlen på sin nye single tatoveret på låret

Selma Judith har meget hurtigt og med ret få midler skabt enorm opmærksomhed omkring sig selv. Og det er fortjent. Vi kårede hendes mageløse debutsingle ‘Kind of Lonely’ til den fjerdebedste danske sang i 2018, og i går var hun at finde på vores årlige Breakin’ Sound-liste over de mest lovende navne i det danske land.

I dag fortsætter hun så de gode takter med sin anden officielle single, ‘Inner Thigh’, der er endnu en lækkert produceret og intimt leveret r’n’b-slager, hvor man virkelig får fornemmelsen af at komme ind i det danske talents privatsfære.

Og ja, Selma Judith mener det virkelig seriøst: Hun har nemlig fået titlen på sangen tatoveret på – selvfølgelig – sit eget inderlår. Et billede af den friske tatovering er endda selve coveret til singlen.

Lyt og se tatoveringen forneden. Og glæd sig ligesom os til Selma Judiths kommende debutalbum.

Lås også: Breakin’ Sound 2019: De 12 mest lovende danske navne

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Coveret til ‘Inner Thigh’-singlen.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af