Den nye Eloq blev født af en fængsling i USA og en krise i Japan: »Jeg skulle til SXSW, men røg i spjældet i stedet«

Den nye Eloq blev født af en fængsling i USA og en krise i Japan: »Jeg skulle til SXSW, men røg i spjældet i stedet«
Eloq.
Foto: Shilo Duffy
Først blev Eloq tilbageholdt af de amerikanske myndigheder. Så fik han en kunstnerisk krise i Tokyo. Nu er han vendt tilbage til hjembyen København for at finde tilbage til sig selv.

Eloqs musikalske karriere blev kastet ind på en ny kurs af to pænt filmagtige momenter. Det første er det mest uhyggelige.

Her blev han nemlig tilbageholdt af de amerikanske myndigheder, da han prøvede at rejse ind til den store amerikanske branchefestival SXSW. »Jeg skulle til SXSW, men endte med at ryge i spjældet i stedet. Jeg sad i detentionen i 24 timer og måtte så tilbage igen. Siden har jeg ikke været i USA«, fortæller Eloq, da jeg møder ham kort før udgivelsen af hans nye ep, ’Love City’.

Ifølge produceren skyldtes det en fejl hos de amerikanske myndigheder. Dén enkeltstående fejl, og den deraf følgende udvisning, punkterer en boble, den danske kunstner har levet i. For Eloq har boet og samarbejdet med artisterne Hoodboi og Falcons, der er på A-Traks toneangivende Fool’s Gold-label. Dén karriere er nu foreløbig sat på pause.

Det næste moment er knap så dramatisk. Det har mere en form for ’Lost In Translation’-vibe. August Fenger, som Eloq rigtig hedder, sad nemlig på et hotel i Tokyo og blev pludselig i tvivl om, hvad han skulle – med musikken, med sig selv og med det hele.

»Jeg var frustreret. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde lyst til at lave, og hvor det skulle hen. Jeg var frustreret over, at der ikke blev gjort noget for mig. Jeg skrev en syv sider lang mail til min manager, hvor jeg bare var sådan: Det hele er noget lort!« Manageren giver dog den frustrerede kunstner rådet om, at det kun er ham selv, der kan ændre sin situation – ikke nogen udefrakommende. Så det kunne Eloq så sidde og tænke lidt over, i Tokyo, helt fortabt. »Det var helt Bill Murray-agtigt«, som han siger.

Men hvad gør man, når man er fortabt ude i verden og får at vide, at man kun selv kan ændre sin skæbne? Det er åbenlyst. Man vender hjem. Det har Eloq da også gjort. Og det har ført til en form for genopdagelse af glæden ved at skabe musik – hvilket nu har udmundet sig i ep’en ’Love City’, der er en hyldest til Københavns natteliv. »Det er en nattelivs-plade«, som Fenger formulerer det. »Den handler om at være oppe hele natten og tage hjem, når solen står op«.

De fleste ser måske nattelivet som et sted, hvor man flygter væk fra det hele. Et forsvindingspunkt. Men når Eloq taler om de københavnske klubber, er det mere som om, det virkelig er hans hjem.

Natklubben er den konstante puls i en karriere, der allerede har inkluderet vanvittigt mange roller. Træk vejret dybt og se hovedpunkterne i hans cv: Beatmageren bag Cheff Records, producer for nogle af Møs første gennembrudssange, internationalt future bass-stjerneskud, en tredjedel af technogruppen AV AV AV og senest også soundtrack-mager på film samt producer for The Minds of 99.

Men i det hyperaktive kunstnerliv har aktiviteten i det københavnske natteliv været relativt konstant. Eloq har jo – udover at dj’e så flittigt, at hans kæreste har forbudt ham altid at have USB’en med – været med til at starte en hiphopklub på Nørrebro-klubben Rust i sine helt unge år, haft en kortvarig future bass-klub på Vega og derudover også klubben Brandy på Bakken i Kødbyen med en række festkompagnoner, der blandt andet talte AV AV AV-makkeren Anders Dixen.

Apropos AV AV AV: Trioen, der udover Fenger og Dixen også tæller Martin Skovbjerg aka DJ Er Du Dum Eller Hvad, har også været med til at rodfæste Eloq i Danmark. Både fordi de har spillet utrolig mange shows og stået bag en række udgivelser. Men også fordi produceren nu bruger deres fælles studie og også lader musikalske inspirationer fra AV AV AV-universet sive ind i sin solomusik.

Eloq. Foto: Shilo Duffy

»Jo mere jeg er hjemme, jo mere fylder AV AV AV og andre produktionsting«, siger Eloq. »Før har jeg altid trukket mig meget væk fra AV AV AV, men i løbet af de sidste tre-fire år er jeg rykket tættere på den lyd. Tingene lyder mere housede, end de plejer. Først havde jeg svært ved at acceptere det – at det er sådan noget, jeg skal lave. Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere gik det op for mig: Jeg har et technoband og har kørt en houseklub (Brandy, red.) i to et halvt år. Der er jo ikke meget future bass over mig længere i virkeligheden«.

På den måde er ’Love City’ altså både en afsked og en ny begyndelse. Det er et farvel til den Eloq, der rendte kloden rundt på jagt efter den store future bass-karriere. Og begyndelsen på den Eloq, der altid har ligget latent: Ham, der betragter Københavns natklubber som sit hjem. Ham som både er med til at skabe festerne – og som kanaliserer lyden derfra i sin egen musik.

»Hvad kan jeg lide at lave til hverdag?«, spørger August Fenger på et tidspunkt retorisk. »Jeg har lavet et hiphoplabel og en hiphopklub i to år. Og jeg har lavet en houseklub og et technoband. Det gik op for mig, at det ikke er genrer, det handler om, men en puls, jeg finder i København«.

Dén puls har Eloq nu prøvet at indfange. Ep’en hedder ’Love City’.

Læs anmeldelse: ‘Love City’ er et melankolsk portræt af Eloqs eget København

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold