Ingen andre i Danmark synger som Jada
Jada synger godt. Rigtig godt. Det har vi hørt, siden hun begyndte at udgive singler i 2018, og stemmen har skåret igennem på både ’Keep Cool’s chillede r’n’b og den mere uptempo popslager ’Lonely’.
Nu er debutalbummet endelig landet, og det skuffer ikke.
Jada – der egentlig hedder Emilie Molsted – bevæger sig i Beyoncé-grænselandet mellem neo-soul, r’n’b og decideret radiopop. I den soulede afdeling har vi førnævnte ‘Keep Cool’ og så den nye, storladne ‘With You’, der er et fremragende eksempel på, hvordan r’n’b kan lyde i 2019. Af det mere poppede er der selvfølgelig ‘Lonely’ og ‘Leave Me’, der har et lige tilpas strejf af noget tropisk.
Albummet lykkes med rigtig mange ting, og én af dem er at skabe et sammenhængende lydbillede på tværs af de forskellige typer sange. Det er de elektroniske lyde, der dominerer, med arpeggiators og synthesizere i alle afskygninger, og så føles Jadas lydunivers meget stort og rummeligt med masser af rumklang på de elektroniske trommelyde. Og selv om det er bombastisk, er det ikke maksimalistisk – snarere det modsatte. ‘I Cry a Lot’ formår nemlig at balancere det storladne med en god portion udeladelser – for eksempel den manglende snaretromme på ‘Tonight’ og det generelt minimalistiske groove på ‘H2O’, der er med til at sikre, at lydbilledet ikke kammer over i storhed.
Oven på det hele, som en hel essentiel del af lyden, ligger Molsteds stemme. Og jeg kunne snildt have skrevet en hel anmeldelse kun om dén.
Vi er efterhånden så vant til, at det kun er relativt gode sangere, der slipper igennem nåleøjet og bliver popstjerner, at vi ikke bemærker, når sangere synger godt. Ja, det er faktisk blevet et sjældent fænomen at støde på én, der synger så godt, at man decideret lægger mærke til det. Men det gør Jada.
Hun kanaliserer tre generationer af divaer – fra Badu på ‘Keep Cool’ og Beyoncé på ‘Not Alone’ til Sia på ‘Tonight’. Og det er tydeligt at høre, at hun har dyrket især Queen B’s fraseringer så intenst, at hun – i stedet for at lyde som en efterligning – tager dem og bruger dem som en naturlig del af sin egen lyd.
Og som om det ikke var nok, er produktionen omkring Molsteds stemme lige tilpas afstemt, så den ligger rundt om hende og bakker de rigtigt godt skrevne melodilinjer op, så de kommer helt op at flyve – som for eksempel på ‘Tonight’.
Langt de fleste numre på albummet er gode, og selv om det ikke er alle sange, der er lige interessante, er de alle med til at skabe en variation, der gør, at man sjældent keder sig i selskab med Jada.
Og nå ja, så har ‘I Cry a Lot’ et fuldstændig fantastisk åbningsnummer. Med den store kontrast mellem det roligt pulserende og monotone vers og så det enorme omkvæd, der flyver op og ned i den sindssygt gode melodi på »Whoa oh, I want nothing but clean love«, er ‘Clean Love’ den perfekte arena for Molsted til at vise sin enorme vokale spændvidde. Og når første nummer er så vellykket som ‘Clean Love’, så glæder man sig til resten af albummet – som heldigvis også leverer.
Sådan skyder man en karriere i gang.
Kort sagt:
Jada leverer en solid albumdebut, der er spækket med gode r’n’b- og poptracks, men først og fremmest demonstrerer hun med sin fremragende vokal, hvilken overbevisende sanger hun er.
Læs også: Track-by-track: Jadas personlige gennemgang af debutalbummet ’I Cry a Lot’