»Vi har det vildt for tiden«, skrev Niels Brandt, da jeg i sidste uge fangede ham på Instagram-chatten. På Instagram-chatten, tænker du? Ja, vi lavede interview på Instagram-chatten. Og det var faktisk ikke helt dumt.
Det er et meget kompromisløst sted at lave interview, hvis endelig det skal være på skrift. Man skal svare med det samme. Ingen nøl, det er jo en samtale det her. Og så kan man jo se, når den anden skriver. Det er der et eller andet sted noget ærefrygtigt over. ‘Nå, Niels sidder og skriver; så må jeg hellere lige vente med at byde ind’.
Men tilbage til, at The Minds of 99 har det vildt for tiden. For det har de. I disse uger er de på deres første arenaturné: Den forgangne weekend spillede de i Aarhus og Aalborg, og fredag hedder den Odense, inden de lukker og slukker i Royal Arena i København på lørdag. Eller lukker og slukker… Kun for denne gang. For før turneen overhovedet gik i gang, annoncerede Niels Brandt og co. simpelthen, at de i 2020 skal spille koncert i Parken. Intet mindre. Hybris? Måske, måske.
Midt i turné og koncertannonceringer udgav Minds tilbage i oktober også deres første single udelukkende på engelsk, ‘1,2,3,4’, som for nyligt blev fulgt op af den dansksprogede ‘Som fluer’.
Ja, der er altså sket lidt af hvert i Minds-land de seneste måneder. De har det vildt. Så det tog vi en snak om. På Instagram. Hvorfor du i nedenstående Q&A vil kunne læse lidt af samtalen i screenshots fra mobilen.
Hej Niels – så kører vi Insta-interview. Meget 2019!
»Totalt 2019!«
Nå… Jeres to singler er blevet udgivet samlet under titlen ’Infinity Action’, som også har figureret alle mulige andre steder. Hvad dækker den betegnelse over?
»Infinity Action er den tid, vi er trådt ind i nu. Den startede ovre hos Frederik Thaa i april«.
Og hvilke stikord repræsenterer så den tid? Uendelighed?
»Det er jo både uendelighed OG her og nu. Så det er på en måde et paradoks«.
Ah, på den måde.
»Det var min søn, der fandt på det under en middag med bandet. Det synes vi alle var nice, og så klistrede det ligesom«.
Leve i nuet, men også være voksen og tænke på fremtiden?
»Så meget har jeg ikke tænkt over det. Synes bare det lyder godt, og det rummer et eller andet«.
Okok, jeg overanalyserer…
»Måske er det Altid Action. Altså gang i den. Altid! Ingen stilstand«.
»This is a test«, synger du på ’1,2,3,4’ – var det også en slags hentydning til, at sangen var på engelsk?
»Nej, det var det ikke. Der er en personlig sang. Om at ville noget nyt og skulle afsted. Lidt samme tema som ’Ung kniv’ egentlig. Men med et mere personligt præg måske«.
Klart. Men hvad var så grundlaget for at udtrykke den historie på engelsk?
»Den er på engelsk. Det var ikke et valg. Den sang var på engelsk. Sådan skriver jeg sange«.
Sprog er bare… sprog? Eller hvad man skal sige.
»Det er svært at konkretisere, men jeg tror, at sange kommer, og man skal være klar, når de kommer. ’1,2,3,4’ var sådan der. Sådan fungerer det i hvert fald for os«.
Klar når sindet siger ’action’.
»Ja, altid action, hæhæ«.
Nogle fans elskede det, andre blev næsten harme over, at I forlod det danske sprog – hvordan påvirker sådan nogle reaktioner jer?
»Det var nyt. Men harmen så vi også som kærlighed. Det var bare fordi de så godt kunne lide de tidligere ting. Vi gjorde det, vi skulle. Vi fulgte musikken og vores hjerter, og det er vores ting. Og der var også virkelig mange gode reaktioner«.
Uden tvivl.
»Laaaaangt de fleste var gode. Vi havde aldrig chartet, før den kom ud, og den chartede i to uger. Det var nyt for os«.
’Som fluer’ fortsætter med et (delvist) mere elektronisk udtryk end tidligere – er det den nye stil for The Minds of 99?
»Hmm, vi har fulgt sangene. Det har vi egentligt altid gjort. Måden vi har indspillet dem på har været lidt mere elektronisk måske, ovre hos Frederik. Louis spiller på el-kit for eksempel. Han spiller trommerne, men de bliver bare ikke optaget med mikrofoner. Det er stadig hans time og swing, lydene er bare mere processerede. Og det giver måske en mere elektronisk feel overall«.
Det virker (også) som en meget personlig sang. Oplever du, at der er flere og flere af dine venner, der mister troen på, at de kan finde vej? Eller er det mere generationsportræt? Noget midtimellem?
»Louis havde lavet første vers, og så har han og jeg skrevet den færdig. Jeg synes, sangen siger to ting om vores tid. Den siger både: Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du har det skidt. Men den siger også: Alle har det skidt. Get over it. Altså at diagnoser eller at tage drugs bliver en identitet. Når alle har stress, hvad så? Når alle har tatoveringer, hvad så?«
Men som kunstner med en kanal kan man vel guide? Hvis man har erfaringer/holdninger?
»Det kan man vel, men det vil jeg ikke. Kun hvis det kommer indefra. Jeg vil ikke sige, hvordan andre bør leve. Hvis nogen kan bruge ordene og musikken, vi laver, til noget i deres liv, så er jeg glad. Det er stort. Men det er den vej fra, det skal komme. Indefra og ud«.
Klart. Lad os bevæge os over i noget lidt lettere. I har indledt jeres arenaturné. Er man nervøs for at spille arenaer, når man har stået på Orange Scene to gange?
»Ja! Meget nervøs. Orange er selvfølgelig det sygeste, men de her arenaer er et andet game. Det er ligesom os, der bringer det hele. Hele produktionen. Så det er et nyt game på en måde«.
I kan gøre det mere ’jer’?
»Der er mere ansvar på vores skuldre, da det er VORES show, folk køber billet til«.
Inden turneen begyndte, annoncerede I så også lige en koncert i Parken – har I fået storhedsvanvid? Er I bange for hybris?
»Vi har helt sikkert fået storhedsvanvid. Og ja, hybris er noia«.
For meget ros…
»Hmm, vi har solgt næsten halvdelen af billetterne til Parken allerede, Det går rigtig godt. Så måske er det faktisk helt ok«.
Men kun én koncert i hele 2020 – kan I holde det?
»Ja, vi er sgu rimelig oprigtige omkring det. Vi skal i studiet og lave alle mulige fede ting, så vi skal nok få travlt alligevel«.
Men kommer I ikke til at savne at spille live?
»Det gør vi nok, som band. Men jeg tror, det er sundt at savne det. Og jeg er ikke så vild med at stå på en scene, så for mig er det sgu rimelig nice!«.
Really? Ser ikke sådan ud.
»Nej, det gør det nok ikke. Det er mere tiden op til, der ikke er så god. Når jeg står der, er det ok. Når jeg går af, er det fantastisk, men kun når jeg føler, jeg har givet alt, hvad jeg havde«.
Fuld action… Her på falderebet: ’Solkongen’ var jo todelt. Hvad bliver det næste gang?
»Uha. Det kan jeg ikke løfte sløret for. Mest fordi vi ikke aner det. Men vi går efter at være så legendariske som overhovedet muligt. Vi har det vildt for tiden«.
Tjek, tænkte jeg nok. Men var nødt til at spørge…
»Fair deuce«.