6ix9ine er officielt tilbage – annoncerer event på Instagram Live

6ix9ine er officielt tilbage – annoncerer event på Instagram Live
6ix9ine.

6ix9ine har netop annonceret sin første offentlige optræden, siden han i starten af april blev løsladt fra fængsel på grund af risici forbundet med hans astma og coronavirussen.

»Jeg går live på fredag klokken 15 EST«, lyder den korte og kontante besked på Instagram-opslaget, der allerede har høstet over en million likes. »Lad os sætte gang i festen. Der er ingen grund til at være bange«.

Det vil altså sige, at 6ix9ine vender tilbage til offentligheden fredag kl. 21.00 dansk tid. Så nu ved du altså, hvad du skal bruge din fredag aften på.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6ix9ines Instagram Live-optræden er en kontroversiel størrelse, da det er første gang siden 2018, at rapperen er tilbage på Instagram. De seneste år har han indledende været i retten, hvor han blev idømt en relativt mild fængselsstraf, da han indvilligede i at samarbejde med myndighederne og vidnede mod sin tidligere bande.

Det er første gang i hiphoppens historie, at en stor rapstjerne offentligt vidner mod sine tidligere, øh, lad os sige samarbejdspartnere, og store dele af scenen har taget afstand fra 6ix9ine. Samtidig svirrer rygterne om ny musik fra New York-kunstneren, der har underskrevet en pladekontrakt til ti millioner dollar. Så det kan blive et pænt sprængfarligt besøg på Instagram Live på fredag.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af