Kanye West svæver blandt skyerne i den nye musikvideo til ‘Donda’-sangen ’24’

Kanye West svæver blandt skyerne i den nye musikvideo til ‘Donda’-sangen ’24’
Kanye West. (Foto: Kevork Djansezian/Getty Images)

I starten af måneden fik vi første musikvideo til Kanye Wests ventede 10. album ‘Donda’, da højstemte optagelser fra rapperens lyttefest i Chicago blev brugt til at akkompagnere nummeret ‘Come to Life’.

Nu er Kanye klar med en ny video, og den synes også inspireret af de famøse ‘Donda’-lyttefester – nærmere bestemt session nummer to i Atlanta, hvor rapperen i midten af et stadion blev hejst op i luften af liner, så det lignede, at han svævede.

Svæver gør han således også i den nye musikvideo til sangen ’24’. Han starter med at stige opad i Atlanta-stadionet, mens vi hører en bid af sangen ‘No Child Left Behind’.

Derefter fortsætter den svævende rapstjerne videre op i himmelen til tonerne af ’24’, indtil han forsvinder ind i en lysende, blå cirkel. Imens Kanye bader i et guddommeligt lys fra oven, ser vi også enkelte optagelser af hans afdøde mor, som albummet er opkaldt efter.

Se ’24’-videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af