Instruktørparret Espen Sandberg og Joachim Rønning har hængt sammen i tykt og tyndt, siden de var ti år gamle. De slog igennem med krigsfilmen ’Max Manus’ – det norske svar på ’Flammen & Citronen’ – og de blev Oscar-nomineret for den eventyrlige ’Kon-Tiki’.
Nu står de bag ’Netflix’ nye seriesatsning, ’Marco Polo’, som vi fangede Espen Sandberg på telefonen fra Los Angeles for at tale om. Men først var vi lige nødt til at høre ham om et andet bette projekt, han og Rønning bruger en stor del af deres tid på i øjeblikket.
Hvordan går det med optagelserne til den næste ’Pirates of the Caribbean’-film, som skal ramme biograferne i 2017?
»Der sker rigtig meget lige nu, og vi starter med at filme i midten af februar. Det er en kæmpe produktion med masser af settings, action og vildt mange piratskibe, så der er meget, der skal passe. Lige nu caster vi i hele verden fra Australien til USA. Vi vil gerne gøre det til vores helt egen film, og vi arbejder med nogle af de absolut bedste folk i branchen, så det er vildt sjovt«.
Hvis vi vender blikket mod ’Marco Polo’, hvad er det så ved den fortælling, der tiltrak jer?
»Vi elsker historien. Siden ’Kon-Tiki’ har vi været draget af disse explorers. Historien om den her 17-årige kristne dreng, der tager så stor en rejse alene og skal lære alle de her nye ting, samtidig med han skal lære sig selv at kende, det er vildt spændende. Og så er han jo historiefortæller, ligesom vi selv er, så det er jo et interessant aspekt.
Men det er også interessant at belyse storheden og de storpolitiske og historiske spændinger i det mongolske rige, som var det største nogensinde. Det er en utrolig relevant historie, også i dag, hvordan Vesten og Østen mødes. Det gør historien meget moderne«.
Men hvorfor er I så optagede af de her eventyrere?
»Det er interessant med mennesker, der er proaktive. Nordmænd har for eksempel en tendens til at være meget passive og reaktive. Og som nordmænd er vi derfor draget af historier, hvor folk selv tager affære. Det med at rejse og se verden og udfordre og konfrontere dig selv, det er noget, vi alle kan relatere os til internationalt, uafhængigt af kultur, religion og køn«.
Serien er lavet for den nye mastodont på markedet, Netflix. Hvordan foregik det samarbejde?
»Det har været spændende, fordi de har så stor rækkevidde. Men selvom de er store, har de stadig respekt for skaberne bag deres produkter, og det giver stor frihed som instruktør. Og så er det interessant at arbejde med det lange tv-format. Det giver nogle flere muligheder i forhold til filmmediet«.
Hvordan har denne overgang fra film til tv været for jer?
»Det har været vildt udfordrende at gå fra film til tv-serier. Der er langt flere plotpunkter og twists, og det går totalt imod instinktet, når man er vant til at lave film. Du kan ikke tænke hele filmen færdig, fordi der er mange instruktører med inde over, og det giver store udfordringer at starte den sti, som de andre instruktører skal gå ned af«.
Du har skabt dit navn i filmverdenen sammen med din makker Joachim Rønning. Hvordan fungerer jeres samarbejde helt lavpraktisk?
»Vi har lavet film sammen, siden vi var 10 år gamle. Vi startede med bare at lege, og vi har ikke stoppet med at lege siden. Når vi filmer, står Joachim for det visuelle, og jeg står for at coache og guide skuespillerne. Så der er nogle helt naturlige roller mellem os, der gør vores arbejde utrolig givtigt«.
Modsat Netflix’ ’House of Cards’ er der ikke mange kendte ansigter med i ’Marco Polo’. Hvad giver det til serien?
»Det gjorde det meget autentisk at få en masse uprøvede talenter med i serien. Det gav meget, at de ikke var kendte endnu. Det er jo fantastisk at skabe og forme skuespillere, og det hele bliver da også langt mere nærværende, idet vi for eksempel har en italiener til at spille Marco«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Marco Polo’
Læs også: Årets bedste tv-serier, 10-1
Læs også: Årets bedste tv-serier, 11-1