1. Ømt børneprogram som 19-årig
Christoph Waltz startede allerede skuespillergerningen som 19-årig. I først omgang som teaterskuespiller, men som dette klip fra Jimmy Kimmels talkshow afslører, så var det ikke kun på de skrå brædder, at Waltz slog sine ungdomsfolder.
I hvad der må være et østrigsk børneprogram anno 1977, optræder en 21-årig, syngende og dansende Christoph Waltz. Det er et ømt syn – Waltz er iført en regnbuefarvet trikot og rød rullekravesweater, mens han i badutspring og med skinger stemme bliver ’usynlig’. Der er langt fra den ikoniske jødejæger Hans Landa i ’Inglourious Basterds’ og så til denne unge Bubber-klon.
Ikke desto mindre medvirkede Waltz netop i sidste års ’The Muppets Most Wanted’. Rollen som børneentertainer er altså hverken helt glemt eller lagt på hylden.
2. Mietze, meitze, mietze – tysk katte-slapstick
I 1980’erne påbegyndte Christoph Waltz en lang karriere på tysk tv, som skulle vare i mere end 20 år. Han indledte tv-karrieren med serien ’Parole Chicago’ fra 1979, der udspiller sig i 1920’ernes Tyskland. Her spiller en 23-årig Waltz den småkrimielle Ede.
I klippet jagter den uduelige Ede en uinteresseret kat rundt i et hus, mens han uafbrudt udbryder »mietze, mietze, mietze«. Det emmer af slapstick-komik, når Waltz glider rundt i persertæpperne, og klovnemusikken buldrer på lydsiden.
Waltz er altså ikke uvant med at begå sig i mere ujævne og platte roller, hvilket også er gået igen i hans amerikanske karriere, først i Seth Rogens fejlslagne ’The Green Hornet’ (2011) og senest i ’De Satans Chefer 2’ (2014).
3. Førsteelsker i kostumefilm
Det er dog ikke kun i den lette ende af tv-spekteret, at Waltz bedrev sin skuespillergerning. Således medvirkede han også i flere tunge kostumefilm og tv-serier. I 1982 medvirkede han blandt andet i en filmatisering af middelalderlegenden om Tristan og Isolde under titlen ’Feur und Schwert – Die Legende von Tristan und Isolde’.
Trekantsdramaet mellem ridderen Tristan (Waltz), den irske prinsesse Isolde og hendes mand, kong Mark af Cornwall, gløder af 80’er-melodrama. Badet i douce farver og med lidende motiver er man ikke i tvivl om, at Waltz og resten af holdet mener det alvorligt – ja, måske lidt for alvorligt. Især når det hele sættes i perspektiv i ovenstående klip, der ledsages af musik fra den franske musical.
Kostumefilmen er heller ikke fremmed for de mere nutidige Waltz-fans. I 2011 medvirkede østrigeren nemlig i den amerikanske filmatisering af Alexandre Dumas’ ’De Tre Musketerer’ – her dog i en mere ondsindet rolle som kardinal Richelieu over for blandt andre danske Mads Mikkelsen.
4. Tysk krimikonge og dukkemorder
Op gennem 1990’erne og i starten af det nye årtusinde gik Christoph Waltz’ karriere mere eller mindre i stå med middelmådige tyske krimiserier, heriblandt optrædener i klassiske serier som ’Derrick’ (det tyske svar på ’Inspektor Morse’ og ’Columbo’) og hundepolitiserien ’Kommissær Rex’ (som seere af TV 2 Charlie vil være bekendte med).
I sidstnævnte spiller Waltz en bindegal morder, da han gæsteoptræder i afsnittet med titlen ’Der Puppenmörder’ (’Dukkemorderen’ red.). I klippet viser Waltz glimtvis nogle af de facetter, der har fascineret det meste af filmverden i hans Tarantino-roller. Den charmende psykopat, hvis humør og tone kan ændres på få sekunder. Men en skuespiller er kun så god, som materialet tillader, og ’Kommissær Rex’ er ikke ligefrem Oscar-materiale.
5. Ufrivilligt komisk schlagersanger
I denne uge er Waltz aktuel som storsvindleren Walter Keane i Tim Burtons biografiske film ’Big Eyes’, men det er ikke første gang, at Waltz har baseret en karakter på virkeligheden. Hvor meget han end måtte ønske at glemme det.
I 1996 medvirkede han nemlig i den tyske tv-film ’Du Bist Nicht Allein – Die Roy Black Story’ om, ja, den tyske schlager-konge og skuespiller, Roy Black, der havde sin storhedstid op gennem 60’erne og 70’erne.
I dette ufrivilligt komiske klip optræder Waltz som Roy Black med kulsorte lokker og mimer tydeligt til et playback af et af den tyske hitmagers schlager-numre. Det sprænger kitsch-skalaen.
6. En irsk afstikker med Kevin Spacey og Colin Farrell
Midt i sin tyske krimikarriere fik Christoph Waltz en rolle i den irske gangsterkomedie ’Ordinary Decent Criminal’ (2000), der var løst baseret på historien om den irske gangsterboss Martin Cahill. Han blev i filmversionen til Martin Lynch, der blev spillet af ingen ringere end Kevin Spacey, der flankeres af Collin Farrell i en af dennes første roller.
Waltz spiller Peter, der uden held forsøger at infiltrere mafiaen. Modsat de amerikanske roller, som Waltz i dag får tildelt, spiller han i denne film en offerrolle. I stedet for at være karakteren, der altid er ovenpå og et skridt foran, fremstår han her mere naiv og uheldig.
Waltz medvirkede i et par britiske miniserier i 90’erne, men hverken dem eller denne irske fiasko gjorde som bekendt, at det amerikanske marked fik øje på ham. Hvilket ikke er så underligt.
7. Waltz’ hemmelige våben: Meisnerteknik med Dill Pickle
Christoph Waltz skifter mellem mere eller mindre bevidst komiske film og seriøse glansroller. For at mestre det bruger han den såkaldte Meisnerteknik, som normalt bruges af improvisationsteatre. Og i klippet her viser han, hvordan ordene ’Dill Pickle’ både kan være hyldende morsomt, stortudende sørgmodigt og hyperseriøst.
8. Tysk temperament: En svært ophidset Waltz
En af Waltz’ store kvaliteter er hans dynamik og temposkift i replikleveringen, hvor han ubesværet veksler mellem et slesk smil og en fredsommelig udstråling til en højtråbende aggressiv fremfærd. Det er i høj grad denne stil, som Waltz excellerede med i sin glansrolle som Hans Landa i ’Inglourious Basterds’, der kun blev yderligere styrket af Tarantinos som altid raffinerede dialog.
Men allerede før sin Tarantino-epoke havde Waltz vist flig af dette originale talent. Som i dette klip fra den tyske miniserie ’Die Patriarchin’ fra 2005, hvor man ikke behøver være specielt tyskkyndig for at forstå, at Waltz’ karakter Wolf føler sig taget ved næsen.
9. Småliderlig sketch: Den humpende Humpink
Som det vist allerede står klart, tager Christoph Waltz ikke sig selv synderligt højtideligt. Og med sin svært morsomme sketch hos Jimmy Kimmel i 2010, med titlen ’The Humpink’, satte Waltz en tyk streg under sin egen selvironi.
Hvad, der starter som en parodi på den russiske Eduard Khils optræden fra 1976 som ’Mr. Trololo’, som gik viralt i 2009, udvikler sig til en ganske bizar optræden, hvor Waltz på skift, ja, humper diverse genstande. Til sidst står han iklædt den østrigske nationaldragt: Tyrolertøj og omgivet af brægende får.
Waltz tager pis på nationale fordomme og sit eget blakkede bagkatalog. Men musik er heller ikke en uvant sag for den kære Waltz, der i 2014 faktisk instruerede operetten ’Der Rosenkavalier’ i den belgiske Vlaamse Opera i Antwerp. Vi må håbe, at Waltz ikke selv gik på scenen.
10. Amerikansk gennembrud: Ond nazist, cool cowboy
Efter måneders søgen med lys og lygte var Tarantino lige ved at give op på sin jagt efter den rigtige tyske skuespiller til den afgørende rolle som Hans Landa i ’Inglourious Basterds’, da Christoph Waltz kom til casting og overbeviste med det samme. Tarantino var på udkig efter en skuespiller med særegne lingvistiske evner, og dem demonstrerede Waltz til overflod.
Siden gennembruddet har Waltz ikke set sig tilbage. På fem år er det blevet til to Oscar-statuetter, 11 film og samarbejder med store, anerkendte instruktører. Udover hans mærkværdige rolle i Terry Gilliams eksperimenterende og dystopiske ’The Zero Theorem’ og hans rolle som fortravlet ægtemand i Polanskis ’Carnage’ har Waltz med sin tyske accent indtaget skurkeroller i flæng – og lige om hjørnet venter én over for ingen ringere end James Bond i den kommende ’Spectre’.
I Tarantinos moderne og farverige spaghettiwestern ’Django Unchained’ (2013) fik Waltz dog lov til at spille anti-helten og dusørjægeren, Dr. King Schultz. En rolle, der både indbragte ham en Oscar og fornyet respekt. I klippet ovenfor demonstrerer Waltz det, som har gjort ham så betagende: Den beherskede, men stilede coolness, der konstant hænger i luften i enhver scene, Waltz træder ind i – om så han er skurk eller helt.
Uden tøven og i koldt blod likviderer dusørjægeren Waltz byens sherif, hvorefter han med sit sædvanligt charmende smil leverer sætningen: »Now you can get the marshall«.
Læs også: Interview med ‘Big Eyes’-aktuelle Tim Burton – »Jeg er stadig en outsider«