Alicia Vikander skal spille Lara Croft i ‘Tomb Raider’-reboot

Alicia Vikander skal spille Lara Croft i ‘Tomb Raider’-reboot

Tidligere her på morgen kom første trailer til ‘Tulip Fever’, hvor den forrygende svenske stjerne Alicia Vikander medvirker. Og selvom sidste år var et festår for Vikander med ‘Ex Machina’ og en Oscar-statuette for ‘The Danish Girl’, så lader 2016 til at blive lige så stærkt for svenskeren med roller i Derek Cianfrances ‘The Light Between Oceans’ og den ventede ‘Jason Bourne’.

Nu spiller Alicia Vikander så trumfen ud med nyheden om, at hun skal spille Lara Croft i ‘Tomb Raider’-rebootet, som skal instrueres af norske Roar Uthaug. ‘Tomb Raider’, der markerer Uthaugs filmdebut i Hollywood, kommer til at handle om en ung Lara Crofts første eventyr.

Daisy Ridley, Cara Delevingne, Emilia Clarke og Saoirse Ronan har alle været i spil til rollen som Croft, men angiveligt var Vikander altid første prioritet, og det var således hende, der løb med den hårdtsparkende rolle.

Vikander skal gå i fodsporerne på Angelina Jolies Tomb Raider-film fra 2001 og 2003.

Læs også: Interview med Alicia Vikander – balletdanseren, der blev superstjerne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af