’Jack Ryan’: Amazons store tv-satsning taber CIA-geniet på gulvet
Det er egentlig underligt, at der skulle gå så mange år, før der blev lavet en tv-serie om Tom Clancys folkekære CIA-analytiker Jack Ryan, som konstant må forlade sin skrivebordsplads på Langley, fordi han åbenbart også er den mest kompetente mand, USA har til rådighed i felten.
I stedet er de mange bestseller-spionromaner om den lynende intelligente ex-marinesoldat blevet til fem spillefilm, der varierer lige så meget i cast som kvalitet og faktisk ville have gjort sig langt bedre i serieformatet.
Nu skulle det så være. En stor tv-satsning fra Amazon med John Krasinski i titelrollen og Morten Tyldum (’The Imitation Game’) som konceptuerende instruktør. Det kunne have været så godt, men den gode spionspænding udebliver til fordel for et festfyrværkeri af dyre actionscener, der har mere til fælles med en Michael Bay-film end en Jack Ryan-fortælling.
Krasinski gør det ellers godt som en moderne Ryan, der som altid er idealist ind til benet – han cykler sågar til arbejde! Efter næsten at være blevet kørt ned af sin nye, skrappe chef James Greer (Wendell Pierce fra ’The Wire’), danner makkerparret et noget anstrengt team, da Ryan opsporer store pengetransaktioner i Yemen, som han ser som tidlige tegn på et nært forestående terrorangreb i 9/11-proportioner.
Greer mener, Ryan fisker, og den selvretfærdige analytiker ser sig derfor nødsaget til at gå bag om chefens ryg og fryse pengene selv. Dagen efter bliver Ryan afbrudt i at bejle til sin tidligere Wall Street kollegas charmerende og kloge datter (Abbie Cornish), da han bliver hentet i en helikopter og modvilligt sat på et fly til Yemen. Hans hunch var rigtigt – selvfølgelig.
Ryan og Greer sætter ud på en omfattende optrevling af det bagvedliggende terrornetværk og dets mastermind Suleiman (Ali Suliman), der i løbet af de første afsnit tager os forbi Yemen, Syrien og Frankrig. Men opklaringsarbejdet får aldrig rigtigt plads i ’Jack Ryan’, der misser nuancerne med sin forhastede fortælling, som helst skal munde ud i højlydte eksplosioner og dundrende skududvekslinger.
Man får aldrig fornemmelsen for det psykologiske spil, som ellers altid har været kernen i en god Jack Ryan-historie, når analytikeren gang på gang leverer skarpsindige analyser af verdenssituationen. Her kommer Ryans snilde i stedet til udtryk gennem en række heldige observationer, der leder ham mod terrororganisationens næste celle og dermed seriens næste action-brag – som når Suleimans rigtige identitet opdages ved et diffust blik på en videooptagelse af mandens håndled. Det virker for tilfældigt til at være godt og medrivende detektivarbejde.
Det føles ellers, som om serien har større ambitioner. Den vil ikke kun vise det overraskende hæsblæsende liv som papirnusser hos CIA, men også det hårde familieliv i terrorcellen i Syrien og den ensomme og opslidende tilværelse som dronepilot på en amerikansk militærbase – uden dog på noget tidspunkt at give os mere end et overfladisk indblik i de forskellige lejre.
Det klinger falskt, når Suleiman, under et slag monopoly med hele familien, fortæller om dengang, han undslog at voldtage sin hustru og i stedet arrangerede deres tvangsægteskab, og når dronepiloten Victor får en dollarseddel fra sin kollega, hver gang han slår et menneske ihjel med et klik på sit joystick. Det er lige koldt nok.
Nyfortolkningen af Jack Ryan-karakteren er langt mere interessant, fordi Krasinski spiller ham med et lag af sårbarhed. Ryans ryg plager ham efter et helikopterstyrt i Afghanistan fra hans tid som marinesoldat, og man får antydninger af PTSD, når Ryan ligger søvnløs i sin tomme lejlighed. Det er en interessant tilføjelse til karakteren, som har været alt fra Harrison Fords all american familiefar-spion til Chris Pines Jason Bourne-wannabe.
Man kan kun håbe, at serien fremover vil tage sig tid til at forfølge den karakterudvikling og samtidig vise den opfindsomhed og skarpe analytiske tænkning, som gør Jack Ryan særlig og adskiller ham fra en hvilken som helst anden action-helt på film og tv.
Kort sagt:
John Krasinski gør det godt i titelrollen som Jack Ryan, men desværre fortaber serien sig i store action-scener, der har mere til fælles med en Michael Bay-film end ’Jack Ryan’. Spion-spændingen udebliver i et virvar af eksplosioner, der aldrig lader Krasinski komme til sin ret.
Anmeldt ud fra de første 3 afsnit.
Læs også: Ny information om den kommende ’Ringenes herre’-serie – elskede karakterer vender tilbage