Vores lynhurtige reaktion på Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood’ efter verdenspremieren i Cannes

Vores lynhurtige reaktion på Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood’ efter verdenspremieren i Cannes
'Once Upon a Time in Hollywood'
For få minutter siden sluttede verdenspremieren på Quentin Tarantinos længe ventede ’Once Upon a Time in Hollywood’ med Leonardo DiCaprio, Brad Pitt og Margot Robbie. Vores udsendte filmredaktør spørger sig selv, hvad hans umiddelbare og ubearbejdede indtryk er.

Verdenspremieren på ’Once Upon a Time in Hollywood’ er netop slut. Hvad er din umiddelbare reaktion?
Den skal altså godt nok lige bundfælde sig, men langt hen ad vejen er det Tarantinos mest u-Tarantino’ske film i karrieren. De træk, man forbinder med QT, holder han tilbage i langt over de første to timer af den 161 minutter lange historie om en falleret western-skuespiller Rick Dalton (Leonardo DiCaprio) og hans stuntmand Cliff Booth (Brad Pitt) i Hollywood i 1969: Her er hverken meget af den groteske vold, de cool dialoger eller den energisk postmoderne fortælleform, man forbinder instruktøren med.

Læs også: Anmeldelse af ‘Once Upon a Time in Hollywood’ – Tarantino giver Hollywood uskylden tilbage

Okay. Hvad får vi så i stedet?
Jamen faktisk sker der forbløffende lidt. Vi hænger ud med Rick og Cliff, vi oplever glimt af deres fortid i flashbacks, og vi får relativt lange scener fra de western-film og tv-serier, Rick spiller med i. Er ’Pulp Fiction’ og ’Kill Bill’ ens favorit-Tarantino-film, kan man meget vel blive skuffet over det faktisk lidt fodslæbende tempo, han lægger for dagen her. Ligesom han i øvrigt gjorde i ’The Hateful Eight’.

Den var du virkelig ikke vild med. Var det federe her?
Det viser sig, at Tarantino bygger op mod et klimaks, som her kort tid efter føles, som om det er hele filmen værd. Og det relaterer sig selvfølgelig til den virkelige begivenhed, som hele affæren på en måde tæller ned til: Manson-kultens mord på den gravide skuespiller Sharon Tate og tre venner i Tate og hendes mand, instruktøren Roman Polanskis hus på 10050 Cielo Drive. Margot Robbie er som snydt ud af næsen på Tate, som Tarantino portrætterer som en livsglad, kvik og håbefuld ung skuespiller.

Her viser det sig, hvad det egentlige projekt i ’Once Upon a Time in Hollywood’ er. Tarantino har skrevet en erklæring til verdenspressen om ikke at afsløre, hvad det er, der er på spil, så det vil jeg selvfølgelig respektere. Men jeg elskede det.

Men hvad med alt det, der sker inden dette klimaks?
Tarantinos scenografiske genoplivning af Hollywood anno 1969 er imponerende. Og hans kærlighed til film og til den by, hvor han selv startede som videoekspedient, lyser igennem som aldrig før. Der er fine scener, som når DiCaprio bliver sat til vægs af en otteårig medskuespiller på settet, og Brad Pitt giver Bruce Lee en røvfuld. Men der er også passager, som føles uinspirerede, og man savner den beåndede brug af musik og stil, han tidligere har excelleret i.

Hvor vil du placere den i Tarantinos karriere?
Det er en af hans mest modne film. På godt og ondt. Og det er spændende at se ham i et andet, mere moderne historisk territorium end med hans seneste film og at opleve ham tage favntag med et emne, der altid har optaget ham: Hollywoods mytologi. Han undertrykker, til en vis grænse, drengerøven denne gang. Sådan objektivt set er det måske hans kedeligste film. Men også hans mest sært rørende.

Hvor mange stjerner giver du den så?
Hmm, altså det her var jo alt sammen lige fra toppen af hovedet. Nu skal jeg skrive min egentlige anmeldelse af filmen. Tjek ind senere!

‘Once Upon a Time in Hollywood’ får dansk premiere 15. august.

Læs også: Anmeldelse af ‘Once Upon a Time in Hollywood’ – Tarantino giver Hollywood uskylden tilbage

Læs også: Cannes-highlights dag 7 – Medrivende film om skandaliseret fodboldlegende genopliver min barndoms tårer

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold