Top Tracks: Her er ugens 12 bedste nye sange

Soundvenue 2 / 3 Soundvenue

5. Eli ‘Okay’

18-årige Hjalte Ross har på trods af sin unge alder allerede præsteret et særdeles selvsikkert udspil med debutsinglen ‘Okay’. Den alternative pop overbeviser med sine teatralske psychtendenser og ikke mindst i det basboblende surf-refræn. Vi ser frem til mere fra den unge dansker.


6. BJ the Chicago Kid feat. Kendrick Lamar ‘The New Cupid’

Af alle ugens tracks tager ‘The New Cupid’ uden tvivl flødeprisen. Et sted imellem den smågroovy puls og BJ the Chicago Kids smørtenor er der noget som rammer plet på det soulede udspil. Dog tilfalder en stor del af æren Kendrick, der redder den hjerteknuste situation fra at drukne i bitter sødsuppe. BJ the Chicago Kids nye album ‘In My Mind’ kan streames i sin helhed via NPR ovenfor – nummeret starter ca. 37:25 minutter inde.


7. Anna Wise ‘Precious Possession’

Anne Wise var gæst på Kendrick Lamars to seneste album, og nu står hun parat som soloartist. ‘Precious Possession’ er kort sagt ren r’n’b-balsam for sjælen, hvor Wise agerer vokalforførerske et sted imellem en tungtvejende basbund, 808-tilbedelse og et sørgmodigt sangskrivertalent.


8. Niki Bernard feat. Felix De Luca ‘Fargo’

I en tid hvor danske rappere hovedsageligt begår sig på modersmålet, er der noget umiddelbart friskt over danske Niki Bernards engelsksprogede rap, der på ‘Fargo’ mere end nogensinde lyder af forbillederne Kanye og Kendrick. Leveringen er holdt stramt, og det dystre track åbenbarer sig i det isolerende mantra »we just want the money / you can keep the fame«.

Soundvenue 2 / 3 Soundvenue
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold