Lyt: Earl Sweatshirt vender tilbage med Knxwledge-samarbejdet ‘Balance’

Lyt: Earl Sweatshirt vender tilbage med Knxwledge-samarbejdet ‘Balance’

Tilbage i januar slap Earl Sweatshirt det soulfulde, top-smooth track ‘Wind in My Sails’. Siden da skulle der gå et helt halvt år, før han atter gav lyd fra sig i form af det atypiske, instrumentale nummer ‘Pelicula’.

Det er med andre ord ikke alverden, vi har fået fra Odd Future-rapperen i år, så selv om seneste nyt er en net, lille sag på knap halvandet minut, er det ikke desto mindre på alle måder kærkomment. Nummeret, der er en del af Adult Swims Singles-serien, har fået titlen ‘Balance’ og er produceret af Knxwledge (som vi blandt andet kender fra Andersson .Paak-samarbejdet NxWxrries).

Earl brillerer med sine typiske eftertænksomme, tilbagelænede og dystre linjer, mens den minimalistiske produktion sitrer af smooth soul-loops. En ikke helt uoplagt forlængelse af stilen, der blev lagt for dagen på ‘Wind in My Sails’. En stil, der lugter af røgtung sydstatsklub, whiskeysjatter på pianoet og tilbagelænet hiphop-melankoli, og som klæder Sweatshirt, hans vokal og flow ualmindeligt godt.

Læs også: Se Vince Staples fortolke OL-atleter i morsomt videoklip

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af