Rygte: Daft Punk vender tilbage til festivalerne i 2017

Rygte: Daft Punk vender tilbage til festivalerne i 2017

Et eller andet sted giver det jo god mening: Daft Punk har været på tour to gange før – i 1997 og 2007 – så 2017 burde vel være året, hvor den franske duo vender tilbage til at spille koncerter?

Nu er der kommet brænde på rygtebålet, da en Reddit-bruger har opdaget en decideret Daft Punk-side på websitet for den amerikanske festival Lollapalooza.

Der står ikke noget yderligere, men det, at siden overhovedet eksisterer, har fået rygterne til at flyve. En Reddit-bruger mener at kunne se, at tagget ikke er lavet før februar 2016.

Kommer Daft Punk til festivalens 2017-udgave i Chicago? Hvis ja, så må flere optrædener uden tvivl komme før og/eller efter. Og hvis endelig duoen gik med tanker om en turné i 2017, så er de nok allerede i fuld gang med at planlægge.

Ja ja: Rygter og Reddit, det er ikke ligefrem fordi, at beviserne stabler sig op, men Daft Punk har netop vist flaget på The Weeknds nye single ‘Starboy’, så de to franskmænd er da ikke gået helt i hi.

Vi krydser alt, hvad der kan krydses.

Læs også: 12 navne Radiohead bør booke til Orange Scene

Skærmbillede 2016-09-26 kl. 16.00.07

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af