Temaet i den tredje udgave af Standard – Soundvenues hiphop-podcast er ’dum rap’. Eller rettere sagt: Temaet er, at der i virkeligheden måske ikke findes en rap-form, der kan kaldes ’dum’, men snarere en gren af hiphop-genren, der ikke er så optaget af lyrik og tekstmæssig kompleksitet som klassisk New York-rap – den er i stedet legesyg, melodisk og i det hele taget lige så ligeglad med lyrisk rap, som et rebelsk teenage-barn er med sine forældre.
Her finder vi skæve eksistenser som teenage-stjernen Soulja Boy, de hviskende klubrappere fra Ying Yang Twins og autotunede fashion-kids som Lil Yachty. Selv Danmark har sine rebelske ’dum rap’-skikkelser, der er knap så dumme endda, i form af Kidd eller Emil Stabil.
Fælles for dem alle er, at de har det sjovt med hiphop-genren, som de ikke sjældent er endt med at forandre og forny, mens genrens ældre smagsdommere sidder og rynker på næsen.
For at skabe overblik har vi her lavet en tidslinje over udviklingen af den såkaldte ’dumme rap’.
Februar 2003: Crunk music hersker
Den første kommercielt dominerende og direkte anti-lyriske bevægelse er crunk omkring Lil Jon. Atlanta-rapperen råber catchphrases og ad libs over tunge klubkracks, og især ’Get Low’ bliver et gigantisk hit. Komikeren Dave Chappelles skits som Lil Jon, hvor dennes vokabularium begrænses til signatur-ad libs (Yeah! What!? Okay!), er legendariske.
Marts 2005: Ying Yang Twins udgiver ’Wait (The Whisper Song)’
Crunk music bliver til den mindre råbende, men lige så klubtunge snap music, og Ying Yang Twins hitter med en sang, hvor de hvisker omkvædet. Lyder det bekendt? Så er det måske fordi, danske Johnson brugte samme teknik på hittet ’Kig forbi’ – en af de første danske sange, der tager sydstats-indflydelser fra eksempelvis crunk og snap music til sig.
Oktober 2005: D4L udgiver ’Laffy Taffy’
Efter snap music og crunk kom ’ringtone rap’, en genre af melodisk og simpel hiphop, der fungerede godt som ringetone på datidens mobiltelefoner. ’Laffy Taffy’ var et af de største og mest typiske eksempler. New York-rap-koryfæet Ghostface Killah fra Wu-Tang Clan kritiserede sangen på et af sine tracks.
December 2005: T-Pain udgiver ’I’m ’n Luv (wit a Stripper)’
T-Pain introducerede hiphop-verdenen for autotune. Effekten har været en fast del af sydstats-rap lige siden og har fået rappere som Lil Wayne til Future til at forvrænge deres stemmer. For tilhængerne af klassisk hiphop er det blot endnu et tegn på, at kunstformen degenererer i sydstaterne.
December 2006: New York-legenden Nas udgiver albummet ’Hip Hop Is Dead’
Hvis poetisk og lyrisk hiphop er en kirke, så er Nas paven. Rapperen står bag ’Illmatic’ fra 1994, der tit omtales som det bedste hiphop-album nogensinde. Da han i 2006 erklærede genren for død, blev det set som en kritik af sydstaternes rap, der havde overtaget New Yorks plads som den dominerende region. Det blev set som et opgør med snap music, crunk, ringtone rap og alt det andet.
Sydstaternes største stjerner, Young Jeezy og Ludacris, kritiserede efterfølgende Nas – Ludacris gik endda med en t-shirt med påskriften ’Hip Hop Ain’t Dead It Lives In The South’. Nas’ album, og reaktionerne derpå, viste tydeligt den store kløft, der eksisterede mellem lyrisk fokuseret New York-rap og sydstaternes hiphop.
Maj 2007: Soulja Boy udgiver ’Crank Dat (Soulja Boy)’
For ti år siden udgav en 17-årig Soulja Boy ’Crank Dat (Soulja Boy)’, som han selv havde produceret, og som endda havde en tilhørende dans, der også hed The Soulja Boy. Tracket var simpelt, men catchy, dansen det samme, og sangen endte med at ligge nummer et i syv uger i USA. En klassisk amerikansk hitliste-succeshistorie. Men også meget mere: Soulja Boy blev skydeskive for alle de fornærmede puritanere, der syntes, at simpel klubrap fra sydstaterne udvandede den kunstform, der blev opfundet i New York. Ice-T hævdede endda, at Soulja Boy havde ‘dræbt hiphoppen’.
December 2007: Salget af ringetoner topper i USA
I 2007 indbringer slaget af ringetoner rekordhøje 881 millioner dollars i USA. Lige siden er salget faldet. ’Laffy Taffy’ nåede at sælge tre millioner gange som ringetone.
November 2008: Kanye West udgiver ’808s & Heartbreak’
Autotune-brug tager en ny drejning på Kanyes store hjerte-smerte-epos. Men autotune er endnu ikke stueren, for så sker dette…
Juni 2009: Jay Z udgiver ’D.O.A. (Death of Auto-Tune)
Jay Z – den største, mest magtfulde og mest anerkendte nulevende New York-rapper – laver en hel sang om, at han synes, at auto-tune skal dø.
Oktober 2010: Waka Flocka Flame udgiver ’Flockaveli’
Waka Flocka Flame tager crunk-rapteknikken fra Lil Jon og indsætter den i et bombastisk trap-univers. Det er ikke lyrisk komplekst, men effekten af den her hyper-energiske musik er uimodståelig. Waka Flocka Flame får kritik fra mange sider på grund af sin rap-stil og joker selv med, at han ikke kan rappe. Albummet står nu som en moderne sydstatsrap-klassiker og et af de relativt få store album-statements i trap-musikkens historie.
Marts 2011: Kidd udgiver ’Kysset med Jamel’
Nørrebro-rapperen Kidd slår stort igennem med ’Kysset med Jamel’ og starter samme diskussion, der har været i gang i USA i årevis. Er det her rap? Ødelægger Kidd hiphop? Er det for sjov? Nu, seks år senere, er det tydeligt, at Kidd har ændret mentaliteten i dansk hiphop. Ting, der ikke var tilladt før, sker hele tiden nu. Og, nå ja, beatet? Det er taget fra ingen anden end Soulja Boy, som vi jo netop har nævnt.
Marts 2012: Chief Keef udgiver ’Don’t Like’
Chief Keef slår igennem med den hårde, simple og brutale ‘Don’t Like’. Den 17-årige rapper er den næste unge artist, der får hård kritik for minimalistiske og simple tekster.
Marts 2014: Emil Stabil udgiver ’Er Det En Fugl?’
Aarhus-rapperen Emil Stabil laver nærmest surrealistisk syret trap-musik, der tit omhandler stoffer, damer og Versace – lidt som en dansk 2 Chainz. Det er ikke rigtig set før i Danmark, og han møder samme spørgsmål som Kidd. Vi gentager: Er det her rap? Ødelægger Emil Stabil hiphop? Er det for sjov? Til sommer kan du fange ham på Roskilde Festivals Arena-scene. Varm op med et eksklusivt track af ham og Pattesutter i det nye afsnit af Standard.
Juli 2014: Pelle Peter Jensen kalder stilen omkring Emil Stabil for ’dum rap’
Radioværten fra Lågsus er begejstret over den nye musikstil. Han kalder genren for ’dum rap’, hvilket er ment positivt, men det bliver hurtigt misforstået. I en Gaffa-artikel kort tid efter bruges betegnelsen på Emil Stabil, der dog ikke vil kaldes ’dum’ – sjovt nok.
Februar 2016: Lil Uzi Vert nægter at rappe over DJ Premier på Hot 97
Sidste år gjorde Roskilde Festival-aktuelle Lil Uzi Vert noget uhørt: Han var på besøg hos den toneangivende radiostation Hot 97 hos New York-rap-ypperstepræsten Ebro og nægtede at rappe over et beat af DJ Premier. Det er det samme, som hvis en katolik siger nej til at blive velsignet af paven. Umuligt! Men Lil Uzi Vert er inspireret af Chief Keef, Kanye West, emo-rock og Marilyn Manson – så måske giver det god mening, at han ikke følte den store trang til at rappe over boom bap-beats fra 90’erne.
August 2016: Lil Yachty siger, at han ikke kan nævne fem sange af Biggie eller 2Pac
Lil Yachty er sammen med Lil Uzi Vert nok den største af de nye rappere, der for alvor er indifferente over for klassisk hiphop. Altså – Yachty har mere eller mindre sagt, at han er totalt ligeglad med Biggie og 2Pac. Hvordan kan man fornærme hiphop-historikerne mere end det!?
Juni 2017: Pattesutter får sin egen dokumentar hos DR
I kølvandet på Emil Stabil er rappere som Pattesutter, Yung Asti og BasedBoys dukket op, der operer i samme univers. Pattesutter får endda en dokumentar hos DR.
Juni 2017: Pelle Peter Jensen gæster Standard – Soundvenues hiphop-podcast og dræber begrebet ’dum rap’
Efter at have coinet begrebet, synes Pelle Peter Jensen, at det er på tide at dræbe begrebet ’dum rap’ og alternativt erstatte det med ‘lol-rap’.
Lyt til afsnittet om ‘dum rap’ og abonnér på Standard via iTunes HER.