Playboi Carti sidder i spjældet og Lil Uzi Vert vifter med maskinpistoler i videoen til ‘wokeuplikethis*’

Lil Uzi Vert skulle have optrådt på dette års Roskilde Festival, men aflyste sin ankomst kort før tid. I stedet spillede Playboi Carti, og de to rappere deler da også flere af de samme karaktertræk, ligesom de tidligere har samarbejdet på diverse tracks.

Et af disse er ‘wokeuplikethis*’ fra Cartis selvbetitlede debut-mixtape fra i år, og nu har tracket så fået sin egen musikvideo. Playboi Carti er inde og ruske tremmer, mens Vert slutter sig til videoen halvvejs inde med et par maskinpistoler.

Selve tracket (specielt omkvædet) handler om, hvordan Carti mener, at andre rappere efterligner hans stil, men spørgsmålet er, hvor meget han selv skylder til koncertaktuelle Lil Wayne?