Rhye annoncerer nyt album ‘Blood’ – hør forsmagen ‘Count To Five’

Rhye annoncerer nyt album ‘Blood’ – hør forsmagen ‘Count To Five’
Rhyes Mike Milosh i Store Vega, 2016.
Foto: Frederik Gram/Soundvenue

Efter et par måneder med nye tracks og koncertannonceringer er Rhyes comeback endelig ved at være totalt: Den dansk-canadiske duo har netop offentliggjort det nye album, ‘Blood’, der udkommer den 2. februar.

‘Blood’, der følger op på 2013-debuten ‘Woman’, kommer til at rumme duoens tidligere offentliggjorte numre ‘Taste’, ‘Please’ og ‘Waste’ – sidstnævnte er endnu ellers kun blevet delt i liveudgaver.

Med albumannonceringen har Milosh og Robin Hannibal delt det nye nummer ‘Count To Five’. En lækker sag, hvor Milosh’ sarte, indlevende røst akkompagneres af funky basgange og dramatiske strygere.

Rhye har desuden også delt både cover og trackliste til ‘Blood’. Coveret er i bedste Rhye-stil et billede af en anonym afklædt kvinde. Et billede, der passer til duoens lydunivers: Nøgent, sårbart og smukt.

Hør ‘Count To Five’ og se det kommende albums trackliste og cover herunder.

Rhye kan opleves live i Store Vega den 27. marts samt på NorthSide Festival 2018.

‘Blood’
1. Waste
2. Taste
3. Feel Your Weight
4. Please
5. Count to Five
6. Song for You
7. Blood Knows
8. Stay Safe
9. Phoenix
10. Softly
11. Sinful