Trentemøller deler stemningsfuldt nyt nummer: ‘On a Cold Christmas Night’

Trentemøller deler stemningsfuldt nyt nummer: ‘On a Cold Christmas Night’
Foto: Sofie Nørregaard

Følger man Trentemøller på Facebook, har man igennem hele december måned kunnet nyde godt af en Trentemøller’sk musikalsk godte hver dag i en lille musikjulekalender. Den danske producer har delt et nummer fra sit efterhånden rige repertoire hver dag, og som det sig hør og bør, gemte der sig en særlig overraskelse den 24. december.

Trentemøller delte nemlig i går det helt nye nummer ‘On a Cold Christmas Night’. En stemningsfuld, lille perle med både stilfærdige bølgebrus, udsvævende guitarflader og underspillet bjældeklang.

Med nummeret skrev Trentemøller en hilsen på Facebook:

»Glædelig jul, alle sammen! Det har været sjovt at dele nogle af mine sange med jer de sidste 24 dage. Den 24. i enhver “julekalender” (som vi kalder det i Danmark) er altid noget særligt, en overraskelse. Så her er et nyt, lille julenummer fra mig til jer. Oprindeligt havde jeg kun lavet 16 takter af musikken til dokumentaren om mig (‘The Science of Fixion’, der udkom i efteråret, red.), men jeg fortsatte med at arbejde på musikken, og i løbet af de sidste par uger lavede jeg det til en lille sang til jer, som I kan nyde på denne juledag. Alle de bedste ønsker til jer alle sammen og tak for støtten, Trentemøller«.

Sidst vi hørte nyt fra Trentemøller i albumform, var da han sidste år slap det stærke album ‘Fixion’.

Læs også: Her er årets bedste danske album: Top 10-1

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af