21 Savage anholdt ulovligt ifølge rapperens advokat

21 Savage anholdt ulovligt ifølge rapperens advokat
21 Savage.

De amerikanske myndigheders tilbageholdelse af 21 Savage er ulovlig, lyder det i en ny udtalelse fra rapperens advokat. 21 Savage blev for nyligt anholdt, fordi han angiveligt er britisk statsborger og har opholdt sig ulovligt i USA i 13 år.

Advokaten Charles H. Kuck udtaler, ifølge WSB, at 21 Savage bliver tilbageholdt på baggrund af »ukorrekte oplysninger om tidligere kriminelle anklager«.

Desuden nægter myndighederne eftersigende at lade ham løslade på kaution, selv om han, ifølge Kuck, har sendt en såkaldt U-Visa-ansøgning ind, som afventer svar.

Og så er det angiveligt også en overtrædelse af landets civilret. Kuck mener nemlig, at der ligger skumle motiver bag myndighedernes beslutning om ikke at løslade rapperen: »Den fortsatte tilbageholdelse har intet andet formål end at straffe ham unødvendigt og forsøge at intimidere ham til at opgive sin ret til at kæmpe for at blive i USA«.

En anden advokat, Dina LaPolt, udtalte kort efter hans anholdelse, at man arbejder flittigt på at få 21 Savage løsladt og alle misforståelser med myndighederne udredt.

Læs også: Portishead-medlem angriber Lil Pump over stjålet sample – kalder ham »kvindehader«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af