Så er det officielt: Bon Iver udgiver nyt album – hør to nye numre

Allerede sidste måned begyndte rygtebørsen at summe om et nyt Bon Iver-album, men nu er det altså officielt.

Bandet udgiver deres fjerde album med titlen ‘i,i’ den 30. august, og man kan allerede nu høre fire sange fra den kommende skive: ‘Hey Ma’ og ‘U’ blev sluppet sidste måned, og i dag er ‘Faith’ og ‘Jelmore’ udgivet på streaming.

‘i,i’ byder på gæsteoptrædener fra blandt andre James Blake, Bruce Hornsby, Buddy Ross, Bryce Dessner, Aaron Dessner og Velvet Negroni. Bandet på pladen består af Justin Vernon, Sean Carey, Andrew Fitzpatrick, Mike Lewis, Matt McCaughan, Rob Moose, Jenn Wasner.

I en pressemeddelelse forklarer bandet, hvordan albummet fuldender en cyklus, som startede med ‘For Emma, Forever Ago’, der beskrev vinteren, og efterfulgtes af ‘Bon Iver, Bon Iver’ om foråret og senest ’22, A Million’ om den bagende sommer. ‘i,i’ sætter spot på efteråret.

Frontmanden Justin Vernon udtaler desuden, at ‘i,i’ »føles som den mest voksne og fuldendte plade. Det føles som, når man er kommet igennem livet, når solen begynder at sænke sig, og man begynder at få et større perspektiv. Et perspektiv, man kan bruge til at lave mere ærligt og generøst værk«.

Læs også: Bon Iver var det følelsesmæssige trumfkort, NorthSide havde brug for

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold