Jessie Ware og hendes elektroniske soul kommer til Danmark

Jessie Ware og hendes elektroniske soul kommer til Danmark
Jessie Ware.
Foto: Stuart C. Wilson/Getty Images

Jessie Ware spillede i Store Vega i 2015, og nu vender hun tilbage til samme sted den 10. marts næste år.

Den britiske sangerinde med hang til elektronisk soul fylder i denne måned 33 år og udgiver snart sit tredje album ‘Glasshouse’, som hun tager med sig, når hun kommer til København – en lørdag endda. Herudover har Ware debutalbummet ‘Devotion’ og toeren ‘Tough Love‘ med i bagagen.

Lige nu er Jessie Ware igang med en amerikansk turné, som bliver efterfulgt af en håndfuld britiske koncerter, inden hun til foråret tager på en rigtig europaturné.

‘Glasshouse’ udkommer den 20. oktober, og billetsalget til Vega-koncerten starter på fredag den 13. oktober klokken 10.00.

Jessie Ware (UK)
10. marts 2018

Store Vega
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort.