Se Lukas Graham optræde med gospelkor og symfoniorkester til Nobels Fredspris-koncert

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den årlige Nobels Fredspris-koncert (som Mø tidligere har optrådt til) blev afholdt sidste weekend, men videoer af de optrædende ramte først Youtube i weekenden. Her kan man blandt andet se Lukas Graham optræde med nummeret ‘Funeral’ og hvad man efterhånden godt kan kalde hans evergreen, ‘7 Years’.

Bandet spillede først ‘7 Years’ bakket op af et fuldt symfoniorkester og derefter ‘Funeral’, hvor Lukas Forchhammer fik selskab af et kæmpe gospelkor på scenen. Frontmanden havde vanen tro ikke dresset synderligt op til begivenheden, men var iført en t-shirt med et shout-out til sin hjemstavn: ‘Freetown Christiana’.

Koncerten skulle hylde vinderen af årets fredspris, der den 6. oktober blev uddelt til kampagnen ICAN, der sætter fokus på atomvåbens humanitære konsekvenser og kæmper for helt at afskaffe atomvåben.

De optrædende til koncerten talte også navne som Zara Larsson, Sigrid og John Legend. Blandt andet kunne man opleve en duet med John Legend og Zara Larsson – se de resterende optrædener HER.

Læs også: Lukas Graham rejser rundt med Grøn Koncert i 2018

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af