‘Queen’ går ikke nummer et i USA – Nicki Minaj anklager Travis Scott for snyd

‘Queen’ går ikke nummer et i USA – Nicki Minaj anklager Travis Scott for snyd
Nicki Minaj.

Nicki Minajs stort anlagte fjerde album ‘Queen’ er ikke gået nummer et på den amerikanske hitliste i denne uge. For på trods af en stor kampagne, en række singler samt en masse opmærksomhed om sangen ‘Barbie Dreams’ (hvor Minaj roaster en række kendte rapstjerner), var det ikke helt nok til at fjerne Travis Scott storstreamende ‘Astroworld’ fra toppen, informerer Billboard.

Men det var ikke fordi, holdet bag ‘Queen’ ikke prøvede alt de kunne.

For i sidste uge, da det begyndte at aftegne sig, at albummet ikke var på vej til toppen, begyndte Minaj lettere desperat at poste tilbud, hvor man kunne få albummet gratis, hvis man købte merchandise, turnébilletter eller et Tidal-abonnement. Du kunne få en plakat, et album og tre måneders streaming for så lidt som fem dollar.

Da det heller ikke så ud til at være nok, tilføjede Minaj endda 6ix9ine-sangen ‘Fefe’, hvor hun er gæst, til sit eget album som et slags bonustrack for at booste udgivelsens streamingtal. De desperate scener var ikke specielt kønne at overvære.

Og mere kønt er det så heller ikke blevet nu, hvor nederlaget er blevet en realitet. Nicki Minaj anklager nemlig Scott for at snyde tallene ved at inkludere sit album i diverse pakker til folk, der køber koncertbilletter. Specifikt er hun sur på Travis Scotts kæreste Kylie Jenner, der postede et link til sine følgere, hvor hun fortæller, at Jenner og Scotts barn Stormi glæder sig til touren.

Udover Travis Scott får Spotify også Minajs vrede at føle. Hun anklager dem nemlig for ikke at promovere hendes musik, fordi hun spillede ‘Queen’-sangene før udgivelsestidspunktet hos konkurrenten Apple.

Læs også: Pinligt: Nicki Minajs tilføjelse af ‘Fefe’ til ‘Queen’-tracklisten er ren desperation

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold