Halsey laver flot Frank Ocean-cover – hør hendes fortolkning af ‘Solo’

Halsey laver flot Frank Ocean-cover – hør hendes fortolkning af ‘Solo’
Halsey på Roskilde Festival i 2017. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Halsey er vist ret stor Frank Ocean-fan – i hvert fald skriver hun på Twitter, at hun har sunget hans nummer ‘Solo’ for sig selv hver eneste dag i omklædningsrummet under sin seneste turné. Det blev hun ret god til, ser det ud til, for nu har hun indspillet en decideret coverversion.

‘Solo’ kommer oprindeligt fra Oceans seneste album ‘Blonde’ og er et minimalistisk og følsomt nummer, der behandler det at være alene på godt og ondt.

Halseys version har et lidt andet udtryk, helt naturligt. Instrumentalen er faktisk endnu mere strippet ned, og hendes vokal runger kun mod en varm akustisk guitar i baggrunden. Det giver nummeret en ekstra inderlighed.

Det er ikke første gang, ‘Solo’ fortolkes af en anden end Frank Ocean selv. Lorde gav det et skud sidste år, ligesom hun også lavede et cover af ‘Lost’, der stammer fra hans ‘Channel Orange’-album.

Læs også: Odd Future er dødt – men medlemmernes solokarrierer er større, end crewet nogensinde var

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af