1. Dua Lipa står for næste års største discofest
Mens store dele af den nye musikpakke er genbrug fra de aflyste 2020- og 2021-plakater, har Roskilde Festival sørget for også at forkæle os med et helt nyt hovednavn, der næppe kunne være blevet booket på et bedre tidspunkt.
Det seneste halvandet år er Dua Lipa gået fra at være et af nyere tids mere lovende popnavne til at være en af verdens største popstjerner. Det har hun gjort gennem 2020-albummet ’Future Nostalgia’, hvor hun omfavner discogenren, hvilket har affødt kæmpemæssige hits som ’Don’t Start Now’, ’Physical’, ’Break My Heart’ og ’Levitating’.
Dua Lipa var også forbi Roskilde Festivals største scene i 2018, hvor hun leverede en glimrende optræden, der dog ikke helt formåede at fylde Orange Scene helt ud. Men vores udsendte skribent afsluttede alligevel sin anmeldelse således: »Én ting var dog tydeligt: Dua Lipa er virkelig en popstjerne af allerhøjeste kaliber, og om et par år vil hun sikkert bedre kunne passe Orange Scenes overvældende store sko«.
Til sommer skal hun så vise, at hun sandelig mestrer den opgave – og adskillige tv-optrædener har skam vist, at hun er blevet en markant stærkere livekunstner, som tiden er skredet fremad. Det her kommer nok til at være Dyrskuepladsens helt store, samlende popfest for 2022.
2. Idles sørger for en smadret, humoristisk punkprotest
Meget af den bedste rockmusik disse år er politisk protestmusik – og den engelske punkgruppe Idles er blandt de allerbedste i det felt.
De er et friskt pust i en verden, hvor så meget politisk musik kan syntes at svælge i verdenssituationens håbløshed, hvormed det kunstneriske produkt kan ende med at føles dødt og humorforladt. Idles gør altid plads til lidt glimt i øjet, og mens de skam raser højlydt mod de borgerlige institutioner, de foragter, gør de mindst lige så meget ud af at sætte fællesskab, håb og kærlighed i fokus. Det kunne mærkes tydeligt på deres seneste album, ’Ultra Mono’ fra 2020.
Alle, der tidligere har set Idles live, ved, hvor underholdende, smadrede og uregerlige, de er på en scene. De sørgede for en bundsolid, højoktan kickstart til Roskilde Festival 2017, da de åbnede Pavillion-scenen med det indignerede debutalbum ’Brutalism’ i ryggen. Da de i 2019 besøgte NorthSide i Aarhus, havde de fået lidt af et gennembrud med deres andet album, ’Joy as an Act of Resistance’ – og det var da også svært ikke at føle joy, idet guitarist Mark Bowen bevægede sig rundt på scenen kun iklædt sko, tennissokker og blå Calvin Klein-underbukser.
Til sommer har de ikke blot det stadig ret nye ’Ultra Mono’ med i bagagen – for allerede til november er de klar med det nye album ’Crawler’, som vi allerede har fået en forsmag på i form af det overraskende blide artrocknummer ’The Beachland Ballroom’. Men mon ikke, de stadig vil gøre rigeligt plads til deres mere rowdy tracks?
3. Tyler, The Creators identitetsudforskende hiphop-enmandshær
Tyler, The Creator er hiphoppens helt store kamæleon. Han er typen, der leger med forskellige identiteter, looks, universer og genrer for hvert album, han kaster sig over.
Da han var annonceret til Roskildes 2020-lineup, havde vi forventet, at han ville komme i rollen som popcrooneren ’Igor’ iklædt pastelfarvet jakkesæt, blond grydeklip-paryk og store solbriller. Men Tyler har været produktiv under pandemien, og vi har således fået endnu en udgave af ham i form af den hårdtslående mixtape-rapper, vi møder på 2021-albummet ’Call Me If You Get Lost’ – her hedder looket bjørneskindshue, halskæde og leopardpletter.
Idet han oven i købet bruger disse identiteter til at udforske køn og seksualitet, er det lidt fristende at være så flabet at kalde ham en slags hiphoppens David Bowie.
Men det vigtige spørgsmål er selvfølgelig, hvordan han så er live. Og han er altså en ren humørspreder, altid sprælsk og fyldt med stamina. Han løber konstant rundt på scenen og opildner publikum. Det erfarede vi senest, da han gæstede NorthSide 2018 med sit sårbare, soulede album ’Flower Boy’ – hvilket resulterede i en skrupskør, men også stedvist ret så rørende koncert. Der viste han desuden, at han var i stand til at fylde en stor scene ud helt alene – intet band, ingen dj, ikke engang skyggen af en hypeman.
Men hans shows er skam ved at blive mere komplekse og ambitiøse. Da han gæstede årets Lollapalooza Festival, havde han en båd med på scenen, og han havde folk til at udskifte kulisser undervejs i koncerten. Dertil gjorde han plads til en del kostumeskift i takt med, at han vekslede imellem sine personaer.
4. Jada får natterevanche på Orange efter to aflysninger
Jada var i 2020 booket til den måske største ære, et spirende dansk navn kan gå i møde: At skulle åbne Orange Scene. Så blev Roskilde corona-aflyst, hvilket udløste en ret så eksplosiv (men absolut relaterbar) reaktion fra Jada på Instagram.
Heldigvis forstod Roskilde, hvor godt et scoop de havde fat i, så de gav hende chancen igen til 2021-udgaven – en festival, der som bekendt heller ikke blev til noget.
Nu er der efterhånden gået lang tid siden den oprindelige nyhed, og Jada er blevet et så veletableret navn, at vi må sande, at åbningstjansen traditionen tro hellere skal gå til et nyere navn.
Men Jada har så sandelig stadig fortjent Roskilde Festivals største scene – i 2022 får hun så bare ansvaret for en stor nattefest i stedet for åbningskoncerten, har festivalen oplyst i en pressemeddelelse.
5. Intim soveværelsespop-seance med Arlo Parks
Arlo Parks’ knitrende blanding af intim soveværelsespop og ekspressiv soul har i nogle år været i mangt en musikentusiasts søgelys – hvorfor det skam også var et scoop, da Roskilde i sin tid annoncerede hende til deres 2020-lineup.
Den kun 21-årige englænder har dog sidenhen cementeret sig som en rigtig stor kunstner, idet hun har storimponeret med den Mercury Prize-vindende albumdebut ’Collapsed in Sunbeams’ – og derfor er hun om muligt en endnu bedre booking i 2022, end hun var i 2020.
Parks er den slags musiker, der er ekspert i at invitere sin lytter helt tæt på. Hendes tekstunivers beskriver på levende vis hendes hverdag, hvor selvværd, seksualitet og sorg bliver behandlet med yderste finesse – men alligevel formidlet i en øjenhøjde, hvor teksterne føles intuitive og aldrig fortænkte.
Hun har ry for at være lige så nærværende live, som hun er gennem et sæt hovedtelefoner.
6. Haim spreder kærlighed med sangene fra deres hidtil bedste album
Hvis du nogensinde har haft fornøjelsen af at se de tre Haim-søstre live, ved du, at deres organiske poptoner får en god dosis mere smæk på, når de spiller dem live.
Det bliver mere groovy, mere funky og mere rocket. Og det er altid en fest, som alle er inviteret med til. Trioens musikalske univers er imødekommende i en grad, der kun overgås af søstrenes tilstedeværelse på scenen.
Af denne årsag er festivalerne altid et forum, hvor Haim gør det særligt godt. Nogle husker måske deres fremragende koncert på Roskilde Festivals Arena-scene i 2014 – eller hvad med da de gæstede Tinderbox i 2017?
De har for vane at forvandle pladsen foran deres scene til et rum, der oser af kærlighed, og det ville da være årets mest bizarre overraskelse, hvis det etos ikke også skulle gå perfekt i spænd med Orange Feeling til sommer. Mon de (ligesom planen var, da de var booket i 2020) får lov til at indtage selveste Orange Scene?
Haim har selvfølgelig alle dage været et fænomenalt liveband, men hvis der er én ting, der gør dem til en særligt stærk booking her og nu, er det, at de i 2020 udgav deres hidtil bedste album, ’Women in Music, pt. III’.
Aldrig har deres melodier været så gennemtrængende, deres teksturer været så rige eller deres tekster været så velskrevne – så vi er glade for, at Roskilde stadig holder fast i dem som den vigtige booking, de er.
7. Moses Sumneys højtragende, konceptuelle koncertverden
Moses Sumney er et af moderne artpops mest ambitiøse, konceptuelle navne. Det beviste han, da han nedbrød kærlighedens normer og grænser med debutalbummet ’Aromanticism’ i 2017, og han cementerede det for alvor, da han i 2020 udgav den højtragende, todelte opfølger ’Græ’.
Hvis man skulle være i tvivl om, hvor meget Sumney gør ud af sin kunst, kan det desuden kun anbefales at tjekke hans musikvideoer og tv-optrædener fra de seneste par år. Det bliver lynhurtigt synligt, at intet er tilfældigt i hænderne på Moses Sumney.
Når han optræder, sørger han for nøje at orkestrere både outfit, bandopstilling og sangudvalg, så de går i spænd med hinanden. Det demonstrerede han senest på dansk jord, da han i 2018 tog et smut forbi den hedengangne Haven Festival.
Siden da er hans sangskrivning kun blevet mere mangefacetteret, og hans kunstneriske overblik er blevet mere holistisk. Og så er hans stemme absolut af en kaliber, man er nødt til at opleve live.
8. Funky artrock med evigt friske St. Vincent
Som sagt er der mange gengangere i dagens pakke. Alle hidtil nævnte navne på denne liste var – med undtagelse af Dua Lipa – annoncerede som bookinger til enten 2020- eller 2021-udgaven af plakaten. Men St. Vincent er også en helt frisk booking.
Hun har for nylig udgivet det 70’er-funky album ’Daddy’s Home’, og med det er hun selvskrevet til en plads på 2022-plakaten.
Det er lang tid siden, artrock-mastodonten St. Vincent kunne udgive et album, uden at det resulterede i en Roskilde-booking. I 2018 besøgte hun festivalen med det elektronisk orienterede ’Masseduction’, og hendes selvbetitlede albumforgænger affødte en stærk optræden i 2015. Hun bliver selvsagt kun inviteret tilbage gang på gang, fordi hun formår at genopfinde sig selv alle gangene, og fordi hendes velklingende artpop præsterer at opnå et nyt, unikt live-udtryk.
Og her er ’Daddy’s Home’ nærmest ideel – vi kombinerer en evigt selvfornyende livekunstner med en genre, der famøst fungerer fint på plade, men som for alvor finder sin form til koncerter. Tilsæt St. Vincents rige historie med Roskilde Festival, og vi har en gnidningsfri opskrift på succes.
Tjek desuden…
Det er sjældent, en Roskilde-pakke taler så meget til os, som denne nye pakke gør. Vi havde virkelig svært ved kun at begrænse os til otte navne ud af de 23 – så vi tillader os lige at nævne nogle af de andre navne, vi også overvejede at inkludere her på listen.
I den tungere ende af navnene finder vi popmetal-fænomenet Poppy, der i 2020 udgav det genrenedbrydende kaos-værk ’I Disagree’ – her i 2021 har hun fulgt det op med det mere strømlinede (men stadig yderst potente) altrockalbum ’Flux’.
Hvis man vil have sin støj i mere morbidt format, er man også nødt til at tjekke Lingua Ignota, hvis 2019-album ’Caligula’ vi roste til skyerne – og 2021-opfølgeren ’Sinner Get Ready’ er om muligt endnu bedre.
Hvis man er mere til stemningsfulde elektroniske toner, er engelske Kelly Lee Owens absolut en booking, man skal lære godt at kende, især efter det mesterlige 2020-album ’Inner Song’.
Hvis man er mere i rockhumør, er man nødt til at kigge på det irske protestband Fontaines D.C., der i 2020 fik godt med opmærksomhed for det stærke, rørende album ’A Hero’s Death’, hvor de vover sig ud i noget ret så personlig sangskrivning.
To danske navne, der i 2020 var annonceret til vækstlagsprogrammet, har nu kæmpet sig så ihærdigt frem, at de har vundet pladser på de store scener – og det er i den grad fortjent. Det drejer sig om Joyce, der i 2020 debuterede med det vanvittigt skarpe debutalbum ’Formskifter’, og så Erika De Casier, der denne sommer udgav den fremragende albumtoer ’Sensational’.
Og så er vi slutteligt nødt til at vende dit hoved mod den amerikanske hiphopgruppe AG Club. Du kender dem sandsynligvis ikke, men de kommer til at indtage Roskilde med en energi, der klinger af både Odd Future og Brockhampton.