11. ’Fast & Furious’ (2009)
Fjerde ombæring af ’Fast & Furious’-filmene er en bundskraber. Sløset instruktion af Justin Lin, grimme actionscener (blandt andet en migrænefremkaldende biljagt i en tunnel) og en forvirret tone punkterer franchisen.
Det er tydeligt, at Lin allerede her gerne ville trække franchisen i en ny retning a la ’Mission: Impossible’, men dertil er filmserien på sit 2009-stadie alt for charmeforladt, og han ender med at blande to vidt forskellige typer olier ned i en motor, der i forvejen pruster på livet løs.
Samtidig er denne films versioner af Brian O’Connor og Dominic Toretto ikke nogen, man af egen fri vilje hepper på. Og Lettys ’død’, som er en af filmens mest centrale plotpunkter, rammer aldrig ét troværdigt gran af patos.
Men det skal jo blive værre, før det kan blive bedre. Og siden har Lin, Vin Diesel og co. ikke set sig tilbage.
10. ‘2 Fast 2 Furious’ (2003)
Vi foretager et gearskifte i denne efterfølger, hvor John Singleton har overtaget styringen efter Rob Cohen. Singleton stod bag den skelsættende ’Boyz N The Hood’, så cv’et fejlede ikke noget. Men der er et eller andet helt off i filmen.
Skyldes det måske Vin Diesels fravær? Det er muligt, og vi blev trods alt efterladt lidt i et limbo med etterens slutning, der godt kunne have trængt til lidt yderligere forklaring i denne ombæring.
Det er afgjort en hæmsko for filmen, at den brat påbegynder en ny bromance mellem O’Connor og Roman Pearce. Jovist, Ludacris og Tyrese Gibson er da fine tilføjelser og er vokset sammen med franchisen senere hen, mens letpåklædte Eva Mendes får meget lidt at arbejde med.
Vi bliver også spist af med håbløse replikker som »I can smell you« og »bend over, boy«, alt imens Paul Walker og co. forsøger at koncentrere sig om de halvskuffende biljagter.
9. ’Fast & Furious 10’
Med ’Fast & Furious 10’, eller ’Fast X’, tager vi efter Vin Diesels eget udsagn hul på begyndelsen til enden på en franchise, der for længst har nået et kreativt mætningspunkt. Som vores anmelder pointerede, er det efterhånden ved at være pinligt.
Jason Momoa er tilsyneladende den eneste i filmen, der forstår, hvor skrupskørt det hele er, og han slår derfor gækken løs i rollen som filmens skurk, Dante. Vi er ude i overspil, som ville gøre Nicolas Cage stolt, og det løfter filmen en smule.
Dante har set sig sur på Dom, da Dantes far døde i ‘Fast Five’, hvor Dom og co. var i Rio. Derfor vil Dante som vendetta ikke alene dræbe Dom, men også hans søn og resterende store familie (herunder hans bror Jacob, der i denne omgang er gået fra at være blodtørstig skurk i ‘F9’ til bamset hyggeonkel).
Filmen flintrer som en garvet globetrotter frem og tilbage mellem billedskønne destinationer som Napoli, London, Rio, Antarktis, Portugal og Rom (som totalsmadres), men alligevel keder man sig nok så meget. Måske fordi turen i rummet fra ‘F9’ er svær at overgå på location-fronten.
’Fast & Furious 10’ er tæt på charmeforladt, og dialogen føles så kunstig, at den lige så godt kunne være skrevet af en AI. Rollelisten er én lang stjerneparade, hvor selv de mindste biroller er besat af navne som Helen Mirren og Brie Larson, men lige lidt hjælper det, når franchisen har mistet sin pondus, friskhed og ideer.
8. ‘F9’
I ’Fast’-franchisen anno 2021, aka ‘F9’, erstattes fugtige benzindampe og polerede muskelbiler med en smuttur ud i rummet, hvor vi finder betuttede Tej og Roman bag rattet i en raketoptimeret bil.
Vi får også supermagneter, der kan flå biler tværs gennem bygninger, og masser af byer, der på ny lægges i totalskadede ruiner, efter vores helte (?) har været på besøg.
Selvom logik aldrig har været franchisens varemærke, er effekter og actionssekvenser i denne ombæring så meget over-the-top, at det er et vidnesbyrd om at folkene bag (herunder producer Vin Diesel) fuldstændig har tabt sutten siden den glimrende ’Fast & Furious 7’.
I ’F9’ må Dom og hans familie kæmpe mod en ny fjende, som rent faktisk også er hans familie. Doms bror (hvor kom han fra?), Jacob Toretto (John Cena), er nemlig rasende på sin storebror og har slået sig sammen med den forkælede diktatorsøn Otto (Thue Ersted Rasmussen) og franchise-gengangeren Cipher (Charlize Theron).
En biljagt i London med Hellen Mirens Queenie kan nævnes som højdepunktet, og danske Ersted Rasmussen gør ligeledes en fin figur som den pjevsede Otto, men herfra er det også småt med herligheder. Filmen forsøger sig, ved siden af actionlaget, med en klæg cocktail af metahumor og forkrampet melodrama, der giver en grim bismag i munden.
Benzintanken er for længst løbet tør.
7. ‘The Fate of the Furious’ (2017)
‘The Fate of the Furious’ er en blandet pose bolsjer. Mest af den syrlige slags.
På den ene side får vi ligesom i ’Fast Five’, ’Fast & Furious 6’ og ’Furious 7’ nogle vanvittige, over-the-top actionsekvenser, som efterhånden er ’Fast’-universets varemærke, og de er på mange måder endnu vildere end i de foregående.
Højdepunktet er fængselsscenen, hvor Hobbs og Shaw giver prøver på deres uimodståelige kemi (og potentielle tiltrækning af hinanden?) og kæmper sig vej ud af et højsikret fængsel.
Men samtidig er plottet, der handler om superteoristen og hackeren Cipher (spillet af en overraskende lad Charlize Theron med en ejendommelig frisure) og hendes afpresning af Dom, til den kedelige side. Vin Diesel gør sit bedste for at virke overbevisende, når Cipher truer hans søn på livet, men hans skuespilevner kommer desværre til kort her.
Derudover savner man Paul Walkers tilstedeværelse, og selvom han af naturlige grunde ikke kunne være med i filmen, ville et punktum efter ’Furious 7’ måske have været naturligt.
6. ‘The Fast and the Furious: Tokyo Drift’ (2006)
Med et imponerende backdrop i form af Tokyo følger vi den rodløse hovedperson, Sean Boswell, der bliver sendt til Tokyo for at undgå ungdomsfængsel. Men retræten til Japan er ikke just begivenhedsløs. Tværtimod bliver han placeret i Tokyos underverden og er fluks involveret med den japanske mafia.
Det trækker ned, at Sean er en generelt utiltalende karakter, stift overspillet af Lucas Black. Han blegner i forhold til nogle af seriens andre hovedkarakterer som Toretto og O’Connor.
Men instruktør Justin Lin og manusforfatter Chris Morgan skal have ros for at nytænke franchiseformlen efter den svage ’2 Fast 2 Furious’, selvom der selvfølgelig stadig er en stor fed streg under gaderæs.
Vi bliver også introduceret for Han Lue, som har vist sig at være en af seriens stærkeste og mest karismatiske karakterer, og som spilles af den velcastede Sung Kang.
5. ‘The Fast and the Furious’ (2001)
Ah ja … Den første film i franchisen landede i starten af 00’erne med outdatet slang og letpåklædte kvinder.
Den nu skandaleramte instruktør Rob Cohen (Asia Argento og Cohens egen datter har anklaget ham for seksuelle overgreb) konceptuerede tonen for de første tre film i serien – du ved, dengang hvor det primært stadig handlede om hurtige biler og gaderæs.
Var tingene mere simple dengang? Ja. Var de også en smule kedeligere? Lidt.
Men en af filmseriens største styrker er samspillet mellem skuespillerne, og det er også tilfældet i første ombæring, hvor især Diesel og Walker giver fine prøver på deres vellykkede bromance serien igennem. Og så er der nogle medrivende bilscener, som selv de nyere film har haft svært ved at overgå.
4. ‘Fast & Furious 6’ (2013)
‘Fast & Furious 6’ er en af de bedre installationer i ’Fast’-franchisen. Og så indeholder den nok den hidtil vildeste scene, hvor Doms team skal forsøge at hindre et kæmpe fly i takeoff.
Michelle Rodriguez vender også tilbage som Letty (denne gang med hukommelsestab), og hun står i ledtog med den onde Owen Shaw (en lidt anonym Luke Evans), der sjovt nok er bror til ’Furious 7’-skurken, Deckard Shaw.
Vi får også en imponerende scene på en bro, der involverer en tank, og en sekvens, hvor Dom redder Letty ved at kaste sig ud af sin bilforrude og gribe hende i luften. Det lyder en smule idiotisk, hvad det i grunden også er, men det er bare så djævelsk underholdende.
Samspillet mellem hele castet er igen en af de store attraktioner, og hvis Universal skulle føle et stik af jalousi i retning af Disneys ’The Avengers’ og Warner Bros. ’Justice League’, kan de roligt ånde lettet op, da de har deres helt eget superheltehold i form af Toretto og co.
3. ’Hobbs and Shaw’ (2019)
‘Hobbs and Shaw’ er velsagtens den mest underholdende af filmene i ’Fast’-universet. Det skyldes ikke mindst Dwayne ‘The Rock’ Johnson og Jason Stathams forrygende kemi i de to hovedroller. Johnson som det store kødfulde muskelbundt og Statham som den lille, testosteronfyldte hidsigprop.
Her må de to kamphaner forsøge at stoppe den onde Brixton Lore (Idris Elba, der har en fest), som er på jagt efter Hattie Shaw (spillet af dygtige Vanessa Kirby), der er Deckard Shaws søster, da hun er blevet inficeret med den mystiske Snowflake-virus.
Ja, ja man har glemt plottet hurtigere, end The Rock kan flekse sine triceps, men man kan tage og føle på Johnson og Stathams velmatchede buddykemi, og tankerne ledes tilbage på buddykomediens guldalder med blandt andre Gibson/Glover (’Dødbringende Våben’) og Nolte/Murphy (’48 Hours’).
2. ‘Fast Five’ (2011)
Det var med ’Fast Five’, at vi endelig fik tiltrængt dybde på franchisens karakterer. Det var også med ’Fast Five’, at serien tog et vellykket gearskifte over i en blanding af heist- og action-genren. Her må man bare lette på hatten over for franchise-veteranerne Chris Morgan og Justin Lin.
De vante omgivelser er skiftet ud med eksotiske Rio de Janeiro, og vi bliver også introduceret for, hvor vigtig Torettos ’found family’ i virkeligheden er for ham. Samtidig får Vin Diesel, Paul Walker, Jordana Brewster og co. selskab af en yderst veloplagt og olieglinsende Dwayne Johnson, som har en fest med at spille den selvhøjtidelige og retskafne specialagent Luke Hobbs.
Med lækre actionsekvenser, blandt andet én der er som taget ud fra et ’GTA’-spil, hvor O’Connor og Toretto slæber et gigantisk pengeskab gennem Rios gader med deres biler, og en velsmurt og sammenhængende historie, lander ’Fast Five’ som en af seriens absolut bedste.
1. ’Furious 7’ (2015)
I den syvende film i franchisen går det hele op i en højere enhed. Elefanten i rummet er naturligvis Paul Walker, der tragisk døde i et biluheld 30. november 2013. Dermed nåede han ikke at færdiggøre optagelserne til ’Furious 7’, og hans brødre måtte agere stand-ins for ham.
Utroligt nok er filmen, der både er pumpet til randen med adrenalin og testosteron, overraskende følsom og vellykket. Med James Wan (’The Conjuring’, ’Aquaman’) som ny mand i instruktørsædet og en fantastisk skurk i form af Jason Stathams bitre Deckard Shaw lander ’Furious 7’ på den åbenlyse førsteplads på denne liste.
Shaw er på hævntogt efter Dom Torettos hold, der i ’Fast & Furious 6’ overvandt dennes skurkagtige bror, mens Toretto og co. er det samme, da Shaw (tilsyneladende) har dræbt Han (Sung Kang), et medlem af Torettos ’familie’.
Blandt en masse hæsblæsende actionsekvenser står højhusspringene med Toretto og O’Connor i en Lykan HyperSport i Abu Dhabi som det mest kreative og imponerende.
Men til syvende og sidst er det den emotionelle hyldest til Walker, der ville have været et passende farvel til franchisen, hvor de sidste minutter af filmen vil flå i enhver ’Fast & Furious’-fans tårekanaler.