Greatest hits: Soundvenues hiphop-podcast fejrer episode nummer 100

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Vi ved godt, at tiden går hurtigt, når man har det sjovt, men har vi virkelig allerede lavet 100 episoder af Standard – Soundvenues hiphop-podcast? Det føles som i går at værterne Kristian Karl og Mads Viktor sad i Soundvenues studie sammen med Kesi, og optog den første episode nogensinde. Men det var faktisk maj 2017. Og siden er der sket en del.

Standard har blandt andet haft besøg af folk som Suspekt, Benal, Artigeardit, Hennedub, Emil Stabil, Carmon og mange, mange flere. Der har også været freestyles af Moon Afflick, Michael Williams, Marvelous Mosell, Fraads, K-phax, samt mange af de ovennævnte gæster.

Derudover har vi afholdt live-podcasts til Podcast Festival med Sivas’ producer Reza, og til Soundvenue INPUT med først Kesi og Jannic The Jeweler i 2018 og derefter Lillebittebock i 2019. Og så har der været livereportager fra festivaler som Roskilde Festival og For Evigt Hip Hop.

Man bliver helt nostalgisk af at se tilbage på alle de afsnit, så vi har valgt at fejre episode nummer 100 af podcasten ved at genbesøge nogle af de bedste, skøreste og mest uforglemmelige momenter.

Så det nye afsnit af Standard er en form for lille greatest hits, hvor vi afspiller klip fra de mest underholdende interviews, genbesøger nogle af de sjoveste øjeblikke og afspiller et par af de freestyles og eksklusive sange, der har været i løbet af de første 100 episoder.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold